Edora køber Origo OS og lancerer Edora Cloud – en 100% dansk cloud-løsning
Edora opkøber Origo OS og lancerer samtidig Edora Cloud, en helt dansk cloud-løsning. Med de nye cloud-services ønsker Edora at positionere sig som et alternativ til de internationale techgiganter, der dominerer markedet.
Charlottenlund, 23. september 2024 – Edora, en førende dansk IT-virksomhed, har annonceret opkøbet af Origo OS og lancerer i forlængelse heraf Edora Cloud, en 100% dansk cloud-løsning. Med denne strategiske investering og nye cloud-service ønsker Edora at positionere sig som et stærkt alternativ til de internationale techgiganter, der dominerer markedet.
Edora Cloud: 100 % dansk, 100 % kontrol
Edora Cloud bygger på Origo OS og tilbyder danske kunder drift på dansk jord med fuld selvbetjening til dimensionering af kapacitet, netværk, sikkerhed og meget mere – på niveau med løsninger fra Microsoft, Google og Amazon. Udover klassiske virtuelle maskiner (VM’er) inkluderer Edora Cloud også Kubernetes-drift, hvor al infrastruktur er defineret som kode, hvilket sikrer en fleksibel og skalerbar løsning.
Fokus på sikkerhed og compliance
Edora Cloud er designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes. Med en konkurrencedygtig prisstruktur tilbyder Edora Cloud løsninger i tre varianter: ren public cloud, private cloud samt on-premises, hvor kunderne kan installere løsningen i egne datacentre.
Edora er også tilgængelig på SKI 02.22, der omhandler Statens og kommunernes indkøb af IT-drift, inklusiv cloud, datacenter, netværk, applikationer, co-location, slutbrugerservices og sikkerhedsservices.
Mads Hedegaard, CEO for Edora, udtaler: "Med dette tiltag giver Edora kunderne et reelt alternativ til techgiganterne, hvor vi holder data, penge og viden i Danmark og sikrer fuld kontrol og compliance med lovgivning og sikkerhed."
Christian Orellana, Head of Cloud Services for Edora, tilføjer: "Vores danskbaserede dual-lokation datacentre sikrer sikkerhed og compliance, der opfylder de strenge krav til regulerede industrier og offentlig sektor. Vi hoster og opbevarer data i vores højeffektive nationale datacentre og tilbyder helhedsorienterede løsninger – fra rådgivning og udvikling til drift og support. At opnå digital fremgang kræver mere end teknisk viden; det kræver en dyb forståelse af, hvordan teknologi interagerer med juridiske rammer, organisationsstruktur, sikkerhedsaspekter og selve hjertet af din virksomhed."
Om Edora
Edora er en privat IT-virksomhed, der er specialiseret i udvikling af forretningskritiske IT-løsninger. Med hovedkontor på Charlottenlund Slot har Edora en lang historie i IT-branchen og beskæftiger over 100 medarbejdere. Virksomheden servicerer halvdelen af Danmarks kommuner og leverer samfundskritiske IT-løsninger til det offentlige.
Edora Hosting er kendt som en pålidelig leverandør af hostingløsninger til kritiske offentlige systemer, herunder drift af NemRefusion 3.0, som håndterer udbetalinger på 60 milliarder kr. årligt. Med over halvdelen af Danmarks kommuner på WorkForcePlanner-løsningen, der også driftes af Edora Hosting, sikrer virksomheden stabil og effektiv drift gennem moderne datacentre og et tæt samarbejde med Interxion, der garanterer høj tilgængelighed og modstandsdygtighed på tier 4-niveau.
Læs mere om Edora Hosting: Edora Hosting - Edora A/S
Nøgleord
Kontakter
Mads HedegaardDirektør, Edora A/S
Tlf:+ 45 70 27 00 10Tlf:+ 45 21 26 05 50mhe@edora.dkThomas Sciavitsky BentsenPartner & KommunikationsdirektørEdora A/S
Tlf:+45 53 53 17 33Tlf:+45 48 80 35 09thb@edora.dkBilleder
EDORA
Om Edora: Edora er en privat it-virksomhed, der specialiserer sig i udvikling af forretningskritiske it-løsninger. Samarbejdet med KOMBIT har gjort det muligt for Edora at bidrage til udviklingen af NemRefusion 3.0 med høje ambitioner for brugervenlighed og effektivitet.
Følg pressemeddelelser fra Edora A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edora A/S
Edora og Specialisterne åbner nyt fælles kontor i Aarhus4.9.2024 08:58:41 CEST | Pressemeddelelse
Edora A/S og Specialisterne ApS er glade for at kunne annoncere åbningen af et nyt fælleskontor i Aarhus. De to virksomheder deler et fælles ønske om at tilbyde mennesker og virksomheder i Jylland nye muligheder for at rekruttere en mere diversificeret arbejdsstyrke.
Edora som del af nyt "4x4-konsortium" vinder milliardudbud på rammeaftale til SKAT20.8.2024 13:31:24 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt konsortium bestående af fire mellemstore konsulenthuse, nemlig EPICO, Fellowmind, EDORA og Sopra Steria, skal de næste fire år levere “friske øjne og forsyningssikkerhed”, når der skal leveres IT-konsulentydelser til Skatteministeriet for op til DKK 3 mia.
Familieretshuset oplever succes med lanceringen af nyt mødebookingsystem i samarbejde med Edora19.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Familieretshuset har med succes lanceret et nyt mødebookingsystem i samarbejde med IT-virksomheden Edora. Systemet, der understøtter 700 brugere, optimerer mødeplanlægningen ved integration med eksisterende platforme og inkluderer brugeruddannelse. Direktør for Familieretshuset, Andreas Berggreen, og Edoras direktør, Mads Hedegaard, fremhæver det effektive, agile samarbejde.
Ny stor offentlig selvbetjeningsløsning for danske virksomheder og selvstændige3.10.2023 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres NemRefusion 3.0, en nyudvikling af det velkendte system, der håndterer over 2,7 millioner indberetninger årligt for dansk erhvervsliv. Det nye NemRefusion 3.0 er resultatet af et tæt samarbejde mellem KOMBIT, som er det kommunale it-fællesskab, og it-virksomheden Edora.
Jim Lyngvild åbner camping for luksus-vikinger i Bramslev Bakker28.6.2023 12:42:01 CEST | Presseinvitation
Siden starten af januar 2023 har designer Jim Lyngvild og IT-direktør Mads Hedegaard haft travlt med at udvikle et helt nyt koncept for luksus-vikinger i Bramslev Bakker. Den 29. juni er der åbningsfest, hvor Søs Fenger synger solen ned i Bakkerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum