Edora A/S

Aalborg Universitet og IT-virksomheden Edora får millionstøtte til banebrydende grøn IT-forskning

Del

Aalborg Universitet (AAU) og IT-virksomheden Edora har modtaget en millionbevilling fra Innovationsfonden til projektet ITEA4 GreenCode, der reducerer softwareenergiforbrug. Projektet, som fremmer bæredygtig IT-udvikling, bygger bro mellem forskning og erhvervslivet. Bevillingen vil understøtte optimering af Edoras softwareløsninger og udvikling af Edora Public Cloud.

Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.
Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.

IT-virksomheden Edora har sammen med Aalborg Universitet (AAU) modtaget en større bevilling fra Innovationsfonden i forlængelse af projektet ITEA4 GreenCode. Projektet skal fremme udviklingen af bæredygtig software og minimere energiforbruget i digitale løsninger. Med projektet skabes også mulighed for at tiltrække dygtige ph.d.-studerende og eksperter, som kan bidrage til videreudviklingen af software med lavt klimaaftryk.

Edora er den eneste danske virksomhed, der er med i projektet. En del af bevillingen er øremærket Edoras aktiviteter og skal bruges til at få viden om, hvordan man kan mindske klimaaftrykket fra virksomhedens i forvejen effektive softwareløsninger. Det gælder blandt andet produktet Workforce Planner (WFP), der anvendes i 55 kommuner, samt de store offentlige IT-projekter, som Edora udvikler og drifter.

Viden fra projektet bliver også brugt i udviklingen af den nye danske cloud, Edora Public Cloud, der allerede implementeres i større offentlige IT-driftsløsninger. Projektet måler energiforbruget i realtid og sporer, hvordan ændringer i softwarekoden påvirker energiforbruget i Edoras servercenter. Dette banebrydende initiativ kombinerer avanceret datalogi og praksisnær innovation for at mindske den digitale verdens klimaaftryk.

Samarbejde mellem forskning og erhverv

Projektet ledes af forskere fra Aalborg Universitet, der bringer deres ekspertise inden for distribuerede, intelligente systemer og energieffektiv softwareudvikling ind i samarbejdet.

Michele Albano, lektor ved Institut for Datalogi (AAU), udtaler: "Vi er begejstrede for at samarbejde med virksomheder som Edora om at udvikle teknologier, der gør det muligt at reducere energiforbruget i software betydeligt. Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan universiteter og virksomheder kan skabe løsninger, der er til gavn for både klimaet og samfundet."

Hele projektet har fokus på at fremme grøn omstilling gennem teknologisk innovation og forventes at være fuldt implementeret inden for to år og vil skabe grundlag for flere fremtidige partnerskaber mellem erhverv og forskning.

Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi (AAU), tilføjer: "Vi ser frem til at kunne fortsætte det samarbejde, som vi allerede har med Edora omkring energieffektiv software. Tidligere har Edora stillet deres kildekode til rådighed for os, så vi kunne måle på løsninger fra den virkelige verden. Jeg mener, at energiforbrug i fremtiden skal være en konkurrenceparameter. Det nytter jo ikke noget bare at vende det blinde øje til, når vi allerede nu med meget få midler kan få den samme IT-understøttelse med et væsentligt lavere energiforbrug."

ITEA4 GreenCode er et internationalt projekt under ITEA, der er en branche-drevet klynge med fokus på softwareinnovation og digital transformation. Bevillingen er en del af en større ramme under GreenCode-projektet, der i alt omfatter 9 lande og en samlet pulje på 12 millioner euro. ITEA er en del af EUREKA, der er et internationalt netværk for forsknings-, udviklings- og innovationssamarbejde med over 45 medlemslande i og uden for Europa.

Fortsættelse af Edoras engagement i bæredygtig IT

Siden 2019 har Edora deltaget i banebrydende forskningsprojekter som DigitalLead-projektet, der undersøgte energibesparende kodning. Her blev det dokumenteret, at Edoras softwareløsninger kunne reducere energiforbruget med op til 30 % ved optimering allerede i kodefasen.

Mads Hedegaard, direktør i Edora, udtaler:

"Denne nye bevilling bygger videre på Edoras mangeårige arbejde med at fremme bæredygtig IT, både gennem konkrete udviklingsprojekter og ved at skabe opmærksomhed om energieffektiv software. Vi ser dette nye projekt som en vigtig brik i vores ambition om at gøre Edora Cloud til Danmarks førende grønne cloud-løsning. Samtidig er det et skridt på vejen mod en mere bæredygtig fremtid for hele IT-sektoren."

Grøn omstilling gennem softwareudvikling

Edora planlægger at integrere de nyudviklede metoder i hele deres produkt- og projektportefølje og dermed gøre en konkret forskel i IT-branchen og for de kunder, som betror Edora at gennemføre deres IT-udviklingsprojekter.

Gennem initiativer som Tech-Tuesday har Edora også afholdt undervisningsforløb for partnere og kunder, der fokuserer på grøn softwareudvikling og bæredygtige IT-løsninger. Disse tiltag understreger virksomhedens dedikation til at kombinere innovation med miljøbevidsthed.

Mads Hedegaard konkluderer:

"Denne bevilling giver os en unik mulighed for at tage et stort skridt mod mere bæredygtige digitale løsninger. Sammen med Aalborg Universitet bygger vi bro mellem forskning og erhvervsliv og sikrer, at Danmark forbliver i front, når det handler om grøn teknologi."

Baggrund

Edora A/S er en dansk IT-virksomhed, der arbejder aktivt med at forene teknologisk innovation og bæredygtighed. Som en virksomhed, der blandt andet leverer cloud-løsninger og digitale services til en række store offentlige kunder, har Edora fokus på at reducere miljøbelastningen ved IT-drift og understøtte en grøn omstilling. Edora har udviklet Edora Cloud, en suveræn dansk cloud-løsning, der ikke kun sikrer datasuverænitet, men også er designet med bæredygtighed for øje.

EUREKA er et internationalt netværk for forsknings-, udviklings- og innovationssamarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Netværket blev etableret i 1985 og omfatter i dag over 45 medlemslande i og uden for Europa.

ITEA (Information Technology for European Advancement) er en af de EUREKA RD&I Clusters (Research, Development, and Innovation). Det er en branche-drevet klynge med fokus på softwareinnovation og digital transformation.

For yderligere information, kontakt:
Thomas Sciavitsky Bentsen, Direktør Kommunikation & Public Affairs, Edora A/S
📧 thb@edora.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.
Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.
Download
Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.
Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.
Download
Edora Public Cloud Hosting tibyder danske faciliteter designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes, og hvor bæredygtighed er centralt.
Edora Public Cloud Hosting tibyder danske faciliteter designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes, og hvor bæredygtighed er centralt.
Download
Billede af Charlottenlund Slot
IT-virksomheden Edora er specialiseret i at levere gennemtestet software og drift af IT-løsninger. Virksomheden holder til på Charlottenlund Slot.
Download
Direktør Mads Hedegaard fra Edora A/S
Direktør Mads Hedegaard fra Edora A/S
Download

EDORA

Edora er en førende leverandør af skræddersyede IT-løsninger, der skaber værdi for både offentlige og private organisationer. Virksomheden hjælper kunder som Kombit, Nemrefusion, STAR, Familieretshuset og 55 danske kommuner med at optimere processer og levere brugervenlige digitale løsninger, der gør en mærkbar forskel i hverdagen. Som en del af EFES-konsortiet bidrager Edora også til leveringen af IT-tjenester til Skatteministeriet under en rammeaftale til en værdi af 2-3 milliarder kroner – et bevis på virksomhedens ekspertise i at håndtere komplekse og kritiske projekter. Edora er dedikeret til at skabe en bedre verden gennem IT, derfor yder virksomheden også en indsat indenfor områder som forskning i grøn IT med Aalborg Universitet, og inklusion på arbejdpladsen med Specialisterne, sidstnævnte deler Edora også sit Aarhus kontor med. Hovedsædet er på Charlottenlund Slot, hvor en del af de over 120 medarbejdere sidder.

Med introduktionen af Edora Cloud, en 100% dansk cloud-løsning, sætter Edora nye standarder for datasikkerhed og compliance. Kunder vælger denne løsning for at sikre, at deres data håndteres efter de højeste danske og europæiske standarder. 

Edoras tilgang er kendetegnet ved en dyb forståelse for kundernes behov. Ved at levere skræddersyede løsninger og skabe tætte samarbejder sikrer virksomheden, at teknologien understøtter både nuværende og fremtidige mål.

Følg pressemeddelelser fra Edora A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Edora A/S

Digitaliseringsminister åbner ny dansk cloud-løsning ved lanceringsevent på Charlottenlund Slot5.12.2024 09:44:58 CET | Pressemeddelelse

Charlottenlund, 5. december 2024. I dag lanceres Edora Public Cloud, en ny dansk cloud-løsning, der sætter cybersikkerhed og dansk ejerskab af data i centrum. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen indvier den nye cloud ved et arrangement på Charlottenlund Slot, hvor der også bydes på indlæg fra Mette Kaagaard fra Microsoft og Natasha Friis Saxberg fra ITB samt underholdning med skuespiller Caspar Phillipson.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye