Edora og Eurowind Energy indgår banebrydende aftale om at placere datacenter i grøn energipark
Edora og Eurowind Energy ønsker at etablere datacentre i danske energiparker med vind- og solenergi. Ved at placere datacentrene der, hvor energien produceres, reduceres både spild og omkostninger. Projektet, som også omfatter Aalborg Universitet, skal demonstrere en mere bæredygtig model for digital infrastruktur.

Den danske IT-virksomhed Edora og energiselskabet Eurowind Energy har indgået et fremtidsorienteret samarbejde om at etablere det første af en række decentrale datacentre direkte i en dansk energipark med vind, sol og batterier. Ved at placere datacenteret dér, hvor energien produceres, reduceres både spild og omkostninger – og der skabes en ny grøn standard for digital infrastruktur i Europa.
Projektet skal fungere som proof-of-concept for en ny måde at tænke datacenterdrift og energiforsyning. I den sammenhæng bidrager Aalborg Universitet med algoritmer, der fordeler beregninger mellem de enkelte datacentre i forhold til aktuel og forventet fremtidig grøn energiproduktion.
”Med den generelle udvikling af IT-området og specielt med AI-revolutionen ser udviklingen af datacentre ind i en massiv vækst og dermed et gigantisk energiforbrug. Derfor er det helt afgørende, at datacentre placeres og drives på en måde, så de udnytter grøn energiproduktion optimalt,” forklarer professor ved Aalborg Universitet Jakob Stoustrup.
Vind og sol driver datacenter, der understøtter nyeste AI-teknologi
Datacenteret, der skal placeres i energiparken, understøtter de nyeste AI-teknologier, hvilket gør det ideelt til træning af avancerede sprogmodeller og Enterprise AI. Strømforbruget designes til 2-10 MW, mens det traditionelle dieselbaserede nødstrømsanlæg helt er sløjfet til fordel for et batteri med grøn nødstrøm.
Planen er, at datacenteret placeres i en energipark i Jylland, hvor det kobles direkte til energiparken, som består af:
• 3 vindmøller på 3,6 MW
• 12 hektar solceller (ca. 8 MW)
• Batterilager (BESS) på 10,8 MW / 43,2 MWh fordelt på 10 containere
Grøn strøm uden omveje
At placere datacenteret direkte i energiparken giver rigtig god mening både økonomisk og klimamæssigt. For når strømmen bruges dér, hvor den produceres, undgår parterne både unødvendige tariffer og det energitab, der ellers er, hvis strømmen transporteres over større afstande.
”Vi ser et stort potentiale i at gentænke datacenterinfrastruktur med udgangspunkt i lokal, vedvarende energiproduktion. Dette projekt giver fuld plade på alle agendaer: ESG, resiliens, billig drift og er næste skridt mod en ny standard for grøn digitalisering,” siger Mads Hedegaard, CEO i Edora og fortsætter: ”Sammen med Edora Public Cloud kommer vi tættere og tættere på målet om, at EU og Danmark skal kunne stå i egen ret.”
Målet med projektet er at skabe en skalerbar model, hvor datacentre og vedvarende energi går hånd i hånd til gavn for både klimaet og fremtidens digitale infrastruktur.
“For os handler det om at bringe energiproduktion og -forbrug tættere sammen. Det reducerer spild og skaber nye forretningsmodeller, hvor grøn strøm bliver en integreret del af digitale løsninger,” udtaler Jeppe Udby, CDO i Eurowind Energy.
Datacenter kan styrke digital uafhængighed i EU
Som en del af projektet skal det nye datacenter understøtte både Enterprise AI, Edora Cloud og Managed IT-services. Derudover åbnes der også for kapacitet til andre datacenteroperatører, som ønsker en mere bæredygtig profil. Ifølge Mads Hedegaard er ambitionen at tilbyde en langt mere effektiv og grøn datacenterdrift, der adresserer både klimamæssige og geopolitiske udfordringer.
”Vi skal kunne selv i EU. Det skal være slut med at være afhængige af enkelte virksomheder på den anden side af Atlanten,” forklarer han og tilføjer, at løsningen også kan bidrage til at støtte lande som for eksempel Ukraine med decentral computerkapacitet.
FAKTA:
Om Eurowind Energy
Eurowind Energy A/S er en dansk virksomhed, der er specialiseret i at udvikle, bygge og drive vedvarende energiparker med aktiviteter indenfor vind, sol, hydrogen, biogas, power to heat og batteriløsninger. Eurowind Energy blev grundlagt i 2006 og er siden vokset til at være en markant spiller i sektoren for vedvarende energi med omkring 700 ansatte og aktiviteter i 16 markeder i Europa og USA.
For mere information, kontakt venligst: Nina Dahl, Communications Manager, nida@ewe.dk, +45 20 40 10 76.
Om Edora
Edora er en dansk IT-virksomhed med speciale i digitale løsninger til den offentlige sektor. Virksomheden tilbyder softwareudvikling, systemintegration, datacenterdrift og konsulentydelser. Edora har hovedsæde på Charlottenlund Slot og tæller over 120 medarbejdere.
For mere information, kontakt venligst: Mads Hedegaard, Direktør, Edora A/S, mhe@edora.dk, +45 21 26 05 50.
Om Aalborg Universitet
Edora har i flere år samarbejdet med Aalborg Universitet om at fremme udviklingen af bæredygtig software og mindske energiforbruget i digitale løsninger – herunder i cloudløsningen Edora Cloud, der bruges i mange større offentlige IT-driftsløsninger.
Nøgleord
Kontakter
Mads HedegaardDirektør, Edora A/S
Tlf:+ 45 70 27 00 10Tlf:+ 45 21 26 05 50mhe@edora.dkThomas Sciavitsky BentsenPartner & KommunikationsdirektørEdora A/S
Tlf:+45 53 53 17 33Tlf:+45 48 80 35 09thb@edora.dkBilleder





EDORA
Edora er en førende leverandør af skræddersyede IT-løsninger, der skaber værdi for både offentlige og private organisationer. Virksomheden hjælper kunder som Kombit, Nemrefusion, STAR, Familieretshuset og 55 danske kommuner med at optimere processer og levere brugervenlige digitale løsninger, der gør en mærkbar forskel i hverdagen. Som en del af EFES-konsortiet bidrager Edora også til leveringen af IT-tjenester til Skatteministeriet under en rammeaftale til en værdi af 2-3 milliarder kroner – et bevis på virksomhedens ekspertise i at håndtere komplekse og kritiske projekter. Edora er dedikeret til at skabe en bedre verden gennem IT, derfor yder virksomheden også en indsat indenfor områder som forskning i grøn IT med Aalborg Universitet, og inklusion på arbejdpladsen med Specialisterne, sidstnævnte deler Edora også sit Aarhus kontor med. Hovedsædet er på Charlottenlund Slot, hvor en del af de over 120 medarbejdere sidder.
Med introduktionen af Edora Cloud, en 100% dansk cloud-løsning, sætter Edora nye standarder for datasikkerhed og compliance. Kunder vælger denne løsning for at sikre, at deres data håndteres efter de højeste danske og europæiske standarder.
Edoras tilgang er kendetegnet ved en dyb forståelse for kundernes behov. Ved at levere skræddersyede løsninger og skabe tætte samarbejder sikrer virksomheden, at teknologien understøtter både nuværende og fremtidige mål.

Følg pressemeddelelser fra Edora A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edora A/S
Aalborg Universitet og IT-virksomheden Edora får millionstøtte til banebrydende grøn IT-forskning18.12.2024 11:28:58 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) og IT-virksomheden Edora har modtaget en millionbevilling fra Innovationsfonden til projektet ITEA4 GreenCode, der reducerer softwareenergiforbrug. Projektet, som fremmer bæredygtig IT-udvikling, bygger bro mellem forskning og erhvervslivet. Bevillingen vil understøtte optimering af Edoras softwareløsninger og udvikling af Edora Public Cloud.
FTFa indgår et strategisk samarbejde med Edora om et nyt avanceret planlægningssystem9.12.2024 09:42:35 CET | Pressemeddelelse
A-kassen FTFa har indgået et nyt strategisk samarbejde med IT-virksomheden Edora om et planlægnings- og bookingsystem baseret på Edoras WorkForce Planner (WFP). Systemet er designet til at automatisere og effektivisere komplekse arbejdsprocesser inden for ressourceplanlægning, mødebooking og kommunikation hos FTFa.
Digitaliseringsminister åbner ny dansk cloud-løsning ved lanceringsevent på Charlottenlund Slot5.12.2024 09:44:58 CET | Pressemeddelelse
Charlottenlund, 5. december 2024. I dag lanceres Edora Public Cloud, en ny dansk cloud-løsning, der sætter cybersikkerhed og dansk ejerskab af data i centrum. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen indvier den nye cloud ved et arrangement på Charlottenlund Slot, hvor der også bydes på indlæg fra Mette Kaagaard fra Microsoft og Natasha Friis Saxberg fra ITB samt underholdning med skuespiller Caspar Phillipson.
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen indvier Edora Public Cloud20.11.2024 07:34:17 CET | Pressemeddelelse
Edora lancerer den 5. december Edora Public Cloud. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen deltager i et arrangement på Charlottenlund Slot. Arrangementet byder også på indlæg fra Mette Kaagaard, direktør hos Microsoft Danmark, Mads Hedegaard, direktør hos Edora, og Natasha Friis Saxberg, direktør hos IT-Branchen, samt andre brancheprofiler.
Edora køber Origo OS og lancerer Edora Cloud – en 100% dansk cloud-løsning23.9.2024 09:27:35 CEST | Pressemeddelelse
Edora opkøber Origo OS og lancerer samtidig Edora Cloud, en helt dansk cloud-løsning. Med de nye cloud-services ønsker Edora at positionere sig som et alternativ til de internationale techgiganter, der dominerer markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum