Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen indvier Edora Public Cloud
Edora lancerer den 5. december Edora Public Cloud. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen deltager i et arrangement på Charlottenlund Slot. Arrangementet byder også på indlæg fra Mette Kaagaard, direktør hos Microsoft Danmark, Mads Hedegaard, direktør hos Edora, og Natasha Friis Saxberg, direktør hos IT-Branchen, samt andre brancheprofiler.
Edora A/S, en af Danmarks førende IT-leverandører, styrker sin position inden for offentlig IT-drift. Med kvalifikation til rammeaftalen for IT-drift, SKI 02.22, og lanceringen af Edora Public Cloud den 5. december er Edora klar til at tilbyde sikre cloud-løsninger til offentlige institutioner og virksomheder, der efterspørger et compliant og 100% dansk cloud-alternativ.
Lanceringseventet på Charlottenlund Slot
Den officielle lancering af Edora Public Cloud finder sted på Charlottenlund Slot. Ved denne lejlighed præsenterer Mads Hedegaard, administrerende direktør for Edora, virksomhedens visioner for IT-drift og en danskbaseret cloud-løsning.
Dagen byder også på inspirerende indlæg fra nøglepersoner som Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen, Microsoft Danmark-direktør Mette Kaagaard og IT-Branchens direktør Natasha Friis Saxberg. Eventet vil også omfatte en guidet demonstration af platformens teknologiske styrker, der sætter nye standarder for datasikkerhed og offentlig digitalisering.
En dansk Public Cloud-løsning med fokus på sikkerhed og suverænitet
Edora Public Cloud er designet til at styrke dataintegritet og digital suverænitet i Danmark. Løsningen, som er 100% dansk-ejet og udviklet, prioriterer datasikkerhed og compliance, hvilket gør den til det ideelle valg for både offentlige og private kunder, der ønsker at beskytte deres data og overholde EU's databeskyttelsesregler.
"Med Edora Public Cloud sikrer vi, at data og viden forbliver i Danmark, samtidig med at vi leverer en stabil og fleksibel løsning, der opfylder nutidens krav til datasikkerhed," udtaler Mads Hedegaard, administrerende direktør for Edora.
Fokus på offentlig digitalisering
Edoras kvalifikation til SKI 02.22 understreger virksomhedens dedikation til at bistå danske offentlige institutioner i deres digitale transformation.
"At blive valgt til SKI 02.22 er en vigtig anerkendelse af vores ekspertise inden for IT-drift. Vi er stolte over at kunne tilbyde danskbaserede løsninger, der understøtter den offentlige sektors behov for sikker og bæredygtig IT-arkitektur," siger Mads Hedegaard.
Edora er allerede specialiseret i at levere og drifte gennemtestet software. Blandt andet drifter Edora Hosting det udbredte WFP-system, som kører i 55 kommuner, samt mastodont-løsningen NemRefusion, der udbetaler over 60 milliarder kroner om året.
Program for lanceringseventet
📍 Charlottenlund Slot
📅 5. december 2024
⏰ Kl. 13.00 - 16.30
- 13:00 – Ankomst og registrering
- 13:20 – Velkomst
Mads Hedegaard, adm. direktør, Edora Group - 13:40 – Vi åbner kølerhjelmen: Hvad er Edora Cloud?
Christian Orellana, Head of Cloud, Edora Cloud Services - 14:25 – Microsoft i Edora Cloud
Mette Kaagaard, adm. direktør, Microsoft Danmark - 14:35 – Vigtigheden af alternativer i digitaliseringen
Caroline Stage Olsen, Minister for Digitalisering - 14:50 – Digitaliseringsministeren åbner Edora Public Cloud
Caroline Stage Olsen og Mads Hedegaard - 15:00 – Pause og netværk
- 15:30 – Guidet tur i Edora Cloud
Rasmus Skovmark, CTO, Edora Cloud Services - 16:00 – Cybersikkerhed: Krig, trusselsbilleder og kritisk infrastruktur
Christian Svanberg, tidligere afdelingschef i Center for Cybersikkerhed - 16:30 – Tillykke fra IT-Branchen – netværk og bobler
Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen
Tilmelding og kontakt
Oplev, hvordan Edora Cloud sætter standarden for digital suverænitet i Danmark. Tilmeld dig nu og få en eksklusiv introduktion til fremtidens cloud-teknologi.
For yderligere information, kontakt:
Thomas Sciavitsky Bentsen, Kommunikationsdirektør, Edora
📧 thb@edora.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads HedegaardDirektør, Edora A/S
Tlf:+ 45 70 27 00 10Tlf:+ 45 21 26 05 50mhe@edora.dkThomas Sciavitsky BentsenPartner & KommunikationsdirektørEdora A/S
Tlf:+45 53 53 17 33Tlf:+45 48 80 35 09thb@edora.dkBilleder
EDORA
Om Edora: Edora er en privat it-virksomhed, der specialiserer sig i udvikling af forretningskritiske it-løsninger. Samarbejdet med KOMBIT har gjort det muligt for Edora at bidrage til udviklingen af NemRefusion 3.0 med høje ambitioner for brugervenlighed og effektivitet.
Følg pressemeddelelser fra Edora A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edora A/S
Aalborg Universitet og IT-virksomheden Edora får millionstøtte til banebrydende grøn IT-forskning18.12.2024 11:28:58 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) og IT-virksomheden Edora har modtaget en millionbevilling fra Innovationsfonden til projektet ITEA4 GreenCode, der reducerer softwareenergiforbrug. Projektet, som fremmer bæredygtig IT-udvikling, bygger bro mellem forskning og erhvervslivet. Bevillingen vil understøtte optimering af Edoras softwareløsninger og udvikling af Edora Public Cloud.
FTFa indgår et strategisk samarbejde med Edora om et nyt avanceret planlægningssystem9.12.2024 09:42:35 CET | Pressemeddelelse
A-kassen FTFa har indgået et nyt strategisk samarbejde med IT-virksomheden Edora om et planlægnings- og bookingsystem baseret på Edoras WorkForce Planner (WFP). Systemet er designet til at automatisere og effektivisere komplekse arbejdsprocesser inden for ressourceplanlægning, mødebooking og kommunikation hos FTFa.
Digitaliseringsminister åbner ny dansk cloud-løsning ved lanceringsevent på Charlottenlund Slot5.12.2024 09:44:58 CET | Pressemeddelelse
Charlottenlund, 5. december 2024. I dag lanceres Edora Public Cloud, en ny dansk cloud-løsning, der sætter cybersikkerhed og dansk ejerskab af data i centrum. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen indvier den nye cloud ved et arrangement på Charlottenlund Slot, hvor der også bydes på indlæg fra Mette Kaagaard fra Microsoft og Natasha Friis Saxberg fra ITB samt underholdning med skuespiller Caspar Phillipson.
Edora køber Origo OS og lancerer Edora Cloud – en 100% dansk cloud-løsning23.9.2024 09:27:35 CEST | Pressemeddelelse
Edora opkøber Origo OS og lancerer samtidig Edora Cloud, en helt dansk cloud-løsning. Med de nye cloud-services ønsker Edora at positionere sig som et alternativ til de internationale techgiganter, der dominerer markedet.
Edora og Specialisterne åbner nyt fælles kontor i Aarhus4.9.2024 08:58:41 CEST | Pressemeddelelse
Edora A/S og Specialisterne ApS er glade for at kunne annoncere åbningen af et nyt fælleskontor i Aarhus. De to virksomheder deler et fælles ønske om at tilbyde mennesker og virksomheder i Jylland nye muligheder for at rekruttere en mere diversificeret arbejdsstyrke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum