Det Kongelige Teater

Verdis Don Carlos med sangere i særklasse åbner Den Kongelige Operas nye sæson

Del

Stærke stemmer fra hele verden står på rollelisten, når Den Kongelige Opera, i samarbejde med Den Norske Opera og Den Finske Nationalopera, præsenterer en helt ny opsætning af Verdis mesterværk Don Carlos.

Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.

Tre nordiske operahuse samarbejder om den nye og billedrige opsætning af Verdis mesterlige opera Don Carlos, der har premiere i Operaen i København den 8. september og åbner Den Kongelige Operas nye sæson.  

Don Carlos iscenesættes af en af Europas mest genrefornyende instruktører, italieneren Davide Livermore, som samarbejder med det Milano-baserede designerteam Giò Forma, der har skabt scenografi til verdens største operahuse samt musik- og modeshows for kunstnere og designere som Katy Perry, Rihanna, Giorgio Armani og Versace.

I det tragiske, spanske trekantsdrama mellem Don Carlos, hans elskede Elisabeth og Carlos’ far Kong Filip II må de unges kærlighed ofres, fordi et tvangsægteskab mellem Kong Filip og Elisabeth skal sikre fred i landet. De politiske budskaber løber som en rød tråd gennem mange af Verdis operaer, og Don Carlos er en fortælling om kærlighed, venskab, idealisme, politik og pligt, der udspiller under inkvisitionens brutale og undertrykkende magtudøvelse.

Davide Livermore og designerteamet Giò Forma har trukket handlingen tættere på vores tid ved at henlægge den til forfølgelsen af politiske modstandere under Francodiktaturet. Fortid smelter sammen med en genkendelig nutid i en spektakulær scenografi, der kombinerer klassiske, ekspressionistiske stemninger hentet hos de spanske malere Goya og Velázquez med en overdådig og cool æstetik.

Sangere i særklasse
Verdis smukke og dramatiske musik fortolkes af stærke stemmer fra hele verden. På rollelisten står blandt andre den danske verdensbas Stephen Milling i rollen som Kong Filip, Operaens Reumertbelønnede Verdi-fortolker, Gisela Stille, debuterer i rollen som Elisabeth, BBC Cardiff Singer of the World 2021, Gihoon Kim, synger partiet som Rodrigo, og den prisbelønnede, amerikanske tenor Matthew White kan opleves i titelrollen som Don Carlos. Blandt de øvrige medvirkende er: Goderdzi Janelidze, Chiara Isotton, Jens Søndergaard, Anthony Ciaramitaro, Aytaj Shikhalizada og Emanuela Pascu. 

Det Kongelige Operakor er til Verdis store koropera udvidet til 63 sangere, og i spidsen for Det Kongelige Kapel står dirigenten Jordan de Souza.

I samarbejde med Den Norske Opera og Den Finske Nationalopera.

Don Carlos synges på italiensk med danske og engelske overtekster.

Don Carlos | Premiere | Operaen, Store Scene 8. september 2024
Læs mere om Don Carlos og se alle de medvirkende HER

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Download
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Download
Download
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Download
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Don Carlos, modelbillede af Gìo Forma.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye