Brutalt, blodigt og poetisk katastrofeteater om mennesker i krig
Menneskeligheden sættes under pres i Howard Barkers katastrofeteater om krig, magt og overlevelse. I tilfælde af... har premiere på Mellemgulvet i Skuespilhuset d. 19. september og tager til november på danmarksturné.

Hvad gør det ved mennesker at befinde sig dér, hvor krig eller truslen om krig hele tiden er til stede? Hvad er der tilbage af menneskeligheden, når fundamentet under civilisationen krakelerer?
I tilfælde af … består af ti intense scener om mennesker, der er fanget i krigstilstande, hvor de kun kan gøre det forkerte og panisk holder fast i deres værdighed i håbet om at overleve krigen som hele mennesker.
En hærfører kan ikke udholde de såredes smerteskrig, men skal fortsætte angrebet og fremstå som en stærk leder. En kvinde har myrdet sin elsker for at redde sit folk og skal nu tage imod folkets hyldest. Og en godtroende kvinde låser døren op for terrorister, der tager hendes mand med sig.
Howard Barkers poetiske og groteske scenarier på tværs af tider og landegrænser fremstiller civilisationens skrøbelighed. Vi drages mod krigens og voldens uforudsigelige skueplads. Man ville ønske, man kunne kigge væk, men man kan ikke lade være med at se på.
Instruktør Henrik Grimbäck udtaler:
"Vi har siden tidernes morgen været forført og forskrækket af voldens poesi. Fra gladiatorkampe til nutidens film om kampene, vælger vi gang på gang at se det frygtelige mellem vores fingre halvt for øjnene og med en klump af ophidselse i maven. Forskellen er, at hos Barker får brutaliteten ingen smuk afrunding. Den står lige så spids og betændt som den skræmmende omverden, vi forsøger at glemme, og som findes omkring os hver dag."
De fysiske og brutale scener udspiller sig i scenograf og kostumedesigner Christian Friedländers blodige scenografi, som bl.a. består af en maskine, som er inspireret af fitnessinstrumenter og torturredskaber.
Howard Barker skrev stykket i 1987, og Det Kongelige Teater besluttede efter Ukrainekrigens udbrud at sætte stykket op.
Skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov, udtaler:
"I tilfælde af… er en brutal omgang, men det har vi som teater en forpligtelse til at præsentere. Krig er aldrig underholdning, men hvis man vil beskæftige sig med krig på en scene, er Barkers tekst et eminent bud på, hvad krig gør ved mennesker. Stykket er på samme tid intelligent og grotesk i sit udtryk."
Howard Barker og katastrofeteater
Den britiske dramatiker, poet og teaterinstruktør, Howard Barker (f. 1946), er internationalt anerkendt for sine poetiske, mørke og provokerende stykker, hvor han undersøger grænserne mellem godt og ondt.
Barker skabte i 1980’erne det, han kaldte ”The Theatre of Catasptrophe”, en dramatik der brutalt udvisker moralske klarheder og portrætterer mennesker, der oplever civilisationens ambivalens og krise på egen krop, mens sprogets særlige poetiske tone giver et strejf af drømme eller måske mareridt. Karaktererne i hans stykker befinder sig ofte i uforudsigelige situationer og mentalt smertelige dilemmaer, der kun kan løses med amoralske handlinger.
Forestillingen indeholder scener med ekstrem og meget eksplicit vold, som kan virke stærkt på nogle publikummer.
Læs mere om forestillingen HER
Download pressebilleder HER
I tilfælde af… spiller på Mellemgulvet i Skuespilhuset fra d. 19. september - 2. november 2024. Forestillingen tager på danmarksturné fra d. 11. november 2024. Du kan se turnéplanen HER
Holdet bag:
Dramatiker: Howard Barker
Iscenesættelse: Henrik Grimbäck
Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Oversættelse: Ida Mackintosh
Oversættelse: Jens Christian Grøndahl
Medvirkende:
Marina Bouras
Tom Jensen
Alexander Bryld Obaze
Karla Rosendahl
Nøgleord
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
Klassisk juleglæde for hele familien: Nøddeknækkeren vender tilbage18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hele Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Kapel samles om julens store eventyr på Gamle Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

