Fantastiske teaterkostumer til salg
Det Kongelige Teater sælger ud af sine flotte, fantasifulde og farvestrålende kostumer.

Nu er der igen mulighed for at gøre et kup og sikre sig den spektakulære kjole til temafesten, finde en kappe til rollespillet, eller skaffe sig et antræk helt ud over det sædvanlige, hvis man har lyst til at gøre noget særligt ud af hverdagen.
Det Kongelige Teaters loppemarkeder og kostumesalg tiltrækker altid rigtigt mange mennesker, der gerne vil eje et stykke ægte teaterhistorie, og den 14. september inviterer Det Kongelige Teater til stort kostumesalg i B&W-hallen på Refshaleøen i København.
Man vil kunne finde fantasikostumer, historiske dragter og dragtdele, nutidigt tøj, hatte, sko, rustninger, stofrester samt enkelte møbler fra teatrets operaer, balletter og skuespil. Der vil blandt meget andet være kostumer fra udendørsforestillingen Ragnarok, balletten Carmen samt skuespillene Kongens fald og Farlige forbindelser.
Hvor og hvornår
Det store kostumesalg finder sted den 14. september kl. 10-16 i den gamle B&W-hal, Refshalevej 177B på Refshaleøen i København.
På Det Kongelige Teater arbejder vi på at genanvende så mange ressourcer som muligt og gøre teatret grønnere. Det gælder både i forhold til energiforbrug, affaldshåndtering, indkøb og bygningsdrift, men også ved at genbruge kostumer, scenografier og rekvisitter i teatrets forestillinger, samt i dette tilfælde ved at sælge delene videre, så andre kan få glæde af dem.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum