Elisabeth Linton forlænget som operachef
En enig bestyrelse på Det Kongelige Teater har valgt at forlænge Elisabeth Lintons kontrakt.
Elisabeth Linton har siden 2022 stået i spidsen for Den Kongelige Opera, og det glæder Det Kongelige Teater at kunne meddele, at hendes kontrakt som operachef nu er blevet forlænget frem til 2031. Operaen er allerede i fuld gang med at lægge repertoire og engagere kunstnere til sæson 2027/2028, og for at sikre den nødvendige kunstneriske kontinuitet har teatret derfor valgt at udpege en kunstnerisk chef for perioden frem til 2031.
Bestyrelsesformand Lars Barfoed udtaler: ”Operaen er inde i en rivende og stærk udvikling og tiltrækker sig god opmærksomhed fra hele Europa. Den udvikling vil vi som bestyrelse gerne understøtte, og vi er enige om, at Elisabeth Linton er den helt rette til at fortsætte det gode kunstneriske arbejde for operaen.”
”Elisabeth har vist sig som en fremragende operachef, der i sit repertoire formår at favne både tradition og fornyelse, og med et konsistent højt kvalitetsniveau i operaens forestillinger – hvilket publikum og anmeldere har kvitteret markant for. Jeg er sikker på, at operaen med Elisabeth i spidsen vil fortsætte med at imponere og bevæge os,” udtaler teaterchef Kasper Holten.
Elisabeth Linton ser frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle Den Kongelige Operas høje kunstneriske niveau og åbne operaen og musikken op for et endnu større publikum.
”For mig er det at stå i spidsen for Den Kongelige Opera både et inspirerende og vigtigt arbejde i en tid, hvor kunst synes mere nødvendig end nogensinde. Jeg glæder mig til at bygge videre på det arbejde og de visioner, som jeg sammen med de mange dedikerede kunstnere og medarbejdere har igangsat. Operaen er og skal være en spydspids i det nordiske operalandskab, og jeg ser frem til fortsat at være med til at sikre, at vi skaber fantastiske forestillinger og operaen holdes levende og aktuel og på et højt niveau - med de største kunstnere, vi har herhjemme og nye internationale relationer. Jeg brænder for at gøre operakunsten relevant for flere og stræber efter at tilbyde publikum det bedste af det bedste, og er derfor utrolig stolt og glad over bestyrelsens tillid," siger operachef Elisabeth Linton.
Om Elisabeth Linton
Elisabeth Linton er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole, og har de sidst 25 år arbejdet som instruktør og dramaturg både i Norden og Europa med både opera, musical og skuespil. Hun har desuden været chefdramaturg på Malmö Opera.
På Det Kongelige Teater har Elisabeth iscenesat skuespillet De tre musketerer i Ulvedalene, operaerne Under himlen, Nabucco, Eugen Onegin, Momo og tidstyvene og La bohème samt Matilda the Musical.
På Den Jyske Opera har hun iscenesat Eugen Onegin, Tosca, Così fan tutte, Faust - og Skriftestolen, der modtog Årets Reumert for bedste opera i 2007. Blandt hendes andre iscenesættelser er Tristan og Isolde på Den Finske Nationalopera, Don Juan på Stadttheater Bern, Xerxes på Den Ny Opera, Orfeus i underverdenen på Malmö Opera, Evita på Aalborg Teater og Jesus Christ Superstar på Aarhus Teater.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Jeppe på Bjerget vågner igen på Gamle Scene15.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Holbergs tragikomiske klassiker Jeppe på Bjerget er efter mere end 90 år tilbage på Gamle Scene - denne gang med satiriker, skuespiller og modtager af Holbergmedaljen, Frederik Cilius, som antihelten Jeppe, en af dansk teaters mest kendte og elskede roller. Der er meget få billetter tilbage.
Tornerose vender tilbage efter 13 år15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
... og tidligere solodanser Alban Lendorf vender tilbage i rollen som drømmeprinsen Desiré.
Den Kongelige Ballet på Jyllandsturné14.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus, Aalborg, Randers, Esbjerg og Vejle inviterer til balletkunst i verdensklasse.
Det Kongelige Operakor fylder kirkerummet med sang på turné7.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Operakor skyder det nye år i gang med en række kirkekoncerter, hvor publikum kan opleve bruset fra de mange store stemmer, når de opfører den største musik skabt til kirkerummet.
Døden går i tåspidssko i Peer Gynt16.12.2024 07:37:43 CET | Pressemeddelelse
Dans og ord flettes sammen i Anja Behrens' iscenesættelse af Henrik Ibsens klassiker 'Peer Gynt'. I samarbejde med Dansk Danseteater dykker skuespillere og dansere ned i Peer Gynts mørke sind i en brutal og poetisk forestilling om magtbegær og omsorgssvigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum