Det Kongelige Teater

”Se musikken og hør dansen”

Del

Den Kongelige Ballet åbner sæson 24/25 på Gamle Scene med forestillingen "Giant Steps - Balanchine"

Serenade foto: Camilla Winther
Serenade foto: Camilla Winther

Med over 250 års historie bag sig, fortsætter Den Kongelige Ballet med at skabe interesse både nationalt og internationalt, og den 5. september kl. 20 kan publikum opleve balletkompagniet på Gamle Scene i forestillingen Giant Steps – Balanchine.

Efter sommerens pause er kompagniets næsten 90 balletdansere tilbage på scenen klar til en helt frisk sæson 24/25. Med en kombination af erfarne stjerner og unge talenter i kometfart sætter sæsonens første forestilling et stærkt hold i rampelyset.

"George Balanchines er en af ballethistoriens mest betydningsfulde koreografer,”  siger Amy Watson, der er midlertidigt konstitueret balletmester for Den Kongelige Ballet.”Forestillingen Giant Steps -Balanchine viser til fulde hvorfor. Den Kongelige Ballet ser frem til en flyvende sæsonstart."

Giant Steps: Tre mesterværker af George Balanchine
Giant Steps samler tre af den amerikanske koreograf George Balanchines mest berømte værker og præsenterer en aften med klassisk balletkunst i verdensklasse.

Serenade er en af Balanchines mest kendte balletter og anses for den første neoklassiske ballet. Med Tjajkovskijs musik og en atmosfære præget af melankoli og længsel, er Serenade en perfekt illustration af Balanchines filosofi om, at man skal kunne "se musikken og høre dansen."

De fire temperamenter er en del af Balanchines ikoniske sort-hvid-balletter, hvor det klassiske formsprog kombineres med en moderne, atletisk stil. Balletten bygger på antikkens tro på, at mennesket består af fire sindsstemninger: melankolsk, sangvinsk, flegmatisk og kolerisk. 

Symfoni i C afslutter aftenen med en opvisning i klassicistisk dans og elegant symmetri. Inspireret af den franske barok og Ludvig 14.s hof på Versailles, er denne ballet et af det 20. århundredes mest storslåede værker og en hyldest til ballettens rødder.

En ny sæson
Den Kongelige Danske Ballets lange historie er en hjørnesten i den klassiske ballettradition, og med Giant Steps skyder kompagniet sæson 24/25 i gang med tre klassiske mesterværker. Vi fejrer mere end to og et halvt århundredes balletkunst og den vedvarende dedikation til perfektion, skønhed og tradition.

Kontakter

Billeder

Serenade foto Camilla Winther
Serenade foto Camilla Winther
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye