Flere ledige kontorer særligt i en landsdel
Der er kommet flere ledige kvadratmeter kontor siden samme tid sidste år, viser ny rapport fra EjendomDanmark. Det er særligt én landsdel, der trækker gennemsnittet for hele landet op.
Hvis du søger nye kvadratmeter til skriveborde, mødelokaler og printeren, er der for virksomhederne kommet lidt mere at vælge mellem. For en ny rapport fra EjendomDanmark, der er ejendomsbranchens organisation, viser, at andelen er ledige kontorlokaler er steget.
Tomgangen, der netop beskriver omfanget af ledige kontorlejemål, er steget til 8,0 procent i andet kvartal i år, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint siden årets første måneder. Og så er det en stigning på 1,0 procentpoint sammenlignet med samme tid sidste år.
”Stigningen er et udtryk for, at flere byggeprojekter med kontorlejemål er blevet bygget færdige. Helt naturligt betyder det, at flere lokaler står klar til at blive udlejet - og dermed ser vi også denne stigning i tomgangsprocenten,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, cheføkonom i EjendomDanmark, der fortsætter:
”Siden coronapandemien har vi jo i højere grad vænnet os til at arbejde mere fra hjemmekontoret. Og da virksomhederne nu også i højere grad indretter deres kontorer fleksibelt, mindsker det behovet for kontorlejemål. Hvis medarbejderne ikke har faste pladser, kan virksomhederne bedre spare plads og udnytte, at ikke alle medarbejdere er på kontoret samtidigt.”
Flere ledige kontorlejemål på Sjælland og i Hovedstaden
I Region Hovedstaden er tomgangen alene det sidste kvartal steget fra 7,0 procent til 7,9 procent.
Samme tendens med flere ledige kontorkvadratmeter findes i Region Sjælland. Her er landets højeste tomgangsprocent med 13,9 procent – og alene de seneste måneder er den steget med 2,4 procentpoint.
Ifølge Bjarke Roed-Frederiksen kan det også have stor betydning, når virksomheder med mange ansatte flytter. For hvis en virksomhed har mange tusinde ansatte, så er det mange kvadratmeter, der bliver ledige, indtil de er klargjort til en ny virksomhed:
”I København er både Nykredit og Danske Bank, som begge har rigtig mange ansatte, for nyligt flyttet i nybyggede domiciler. Et goddag til det nye betyder også altid et farvel til det tidligere. Her er der både en vis sandsynlighed og risiko for, at lokalerne er uden en lejer, mens de sættes i stand,” lyder det fra EjendomDanmarks cheføkonom.
Her er kontortomgangen faldet
Hvor kontorlokalerne i højere grad står tomme i det sjællandske, ser det anderledes ud vest for Storebælt. I både Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland er flere kontorlejemål blevet udlejet. I Nordjylland er tomgangen det senest kvartal faldet med 0,6 procentpoint og ender på 6,9 procent.
”I Nordjylland ligger tomgangsprocenten 1,1 procentpoint under landsgennemsnittet for udlejning af kontorer. I de senere år har der i det nordjyske og især i Aalborg været meget fokus på boligbyggerier. Derfor er der ikke i samme grad etableret nye kontorbygninger, selvom Aalborgs erhvervsliv blomstrer i disse år,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.
Andelen af ledige kontorer er også faldende i det midtjyske, så den nu er på 5,4 procent. Samme positive tendens ses i Region Syddanmark, hvor tomgangen er faldet med 0,3 procentpoint. Regionen indtager dog stadig andenpladsen over højeste tomgang i hele landet med en andel ledige lejemål for kontor på 12,6 procent.
EjendomDanmarks tomgangsopgørelse udkommer hvert kvartal og bygger på indberetninger fra ejendomsbranchens aktører. Den giver en aktuel status på, hvor mange lejemål der er ledige.
Nøgleord
Kontakter
Bjarke Roed-FrederiksenCheføkonom
Tlf:60665520bjr@ejd.dkCathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Dansk EU-kommissær skal forene energi og bolig: EjendomDanmark ser frem til samarbejdet17.9.2024 12:46:11 CEST | Pressemeddelelse
Med Dan Jørgensens udnævnelse som EU-kommissær for energi og bolig får ejendomsbranchen en vigtig ny dansk samarbejdspartner i EU. EjendomDanmark ser frem til en tæt dialog om energirenoveringer i forbindelse med implementeringen af det nye bygningsdirektiv.
Finanslov 2024: Essentielt med ansvarlighed – men udfordringer for erhvervslivet bør løses30.8.2024 11:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret deres forslag til en finanslov. For EjendomDanmark er ansvarlighed med fokus på en stabil økonomi væsentligt. Det er dog presserende at løse udfordringerne for det lokale erhvervsliv, der er opstået som en konsekvens af de nye ejendomsvurderinger.
Færre ledige lejeboliger end tidligere20.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ledige lejeboliger er faldet siden samme tid sidste år, viser EjendomDanmarks helt nye tomgangsrapport. Særligt i én storby har udviklingen været tydelig - og så synes én bestemt type bolig at være populær blandt lejerne.
Bredere aftale om generationsskifte giver ro til branchen27.6.2024 12:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Sidste uges udspil fra regeringen om generationsskifte har nu udmøntet sig i en bredere, politisk aftale. EjendomDanmark, der i flere år har arbejdet på at sikre ligestilling for ejendomsvirksomheder, er glade for, at et endnu bredere flertal nu tilslutter sig.
Nye etiske normer viser ejendomsbranchens ansvar og ambitioner27.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmarks hovedbestyrelse har vedtaget nye etiske normer for organisationens medlemmer, der løfter ambitionerne på ejendomsbranchens vegne. De er kulminationen på et stort arbejde med bidrag fra hele branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum