Musik sætter swing i hjernebølgerne

Har du nogensinde hørt bare få toner af en sang og straks genkendt den? Eller fanget rytmen i et omkvæd efter kun få sekunder? Ny forskning fra Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og Centre for Eudaimonia and Human Flourishing på University of Oxford har afdækket, hvad der rent faktisk sker i vores hjerne, når vi genkender og forudsiger musikalske sekvenser.

Når vi vores favoritsang begynder at spille, reagerer vores hjerne i et komplekst mønster, hvor områder, der behandler lyd, følelser og hukommelse aktiveres. Først reagerer vores auditoriske cortex, hvor lyd behandles, derefter sender hjernen information frem og tilbage mellem flere centre. Blandt andre hippocampus, hvor hukommelsen dannes og til det område i hjernen, hvor følelser og associationer behandles. Så når du oplever at blive i godt humør af musik og kan forudsige sangens rytme og tekst, så er det fordi din hjerne syder af kompleks aktivitet, hvor information danser frem og tilbage hjernen.  

Og at vide, præcis hvordan vores hjerne reagerer på musik, har betydning for, hvordan vi i det større billede forstår hjernens kognitive funktioner, forklarer en af de ledende forskere bag studiet, lektor Leonardo Bonetti fra Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet:

"Vores forskning giver detaljeret indsigt i hjernens evne til at bearbejde og forudsige musik og det bidrager til vores bredere forståelse af kognitive funktioner. Og det kan få betydning for andre studier, fordi det åbner for nye måder at forske i fx, hvordan demens påvirker vores kognitive evner over tid,” forklarer han.

Faktisk kan det at forstå, hvordan vores hjerne helt konkret rocker med til Bohemian Rhapsody eller reagerer på en barndomsklassiker, hjælpe forskere med at opdage demens i fremtiden.

"På længere sigt, kan vores studie måske danne baggrund for udviklingen af nye screeningsværktøjer til at opdage den individuelle risiko for at udvikle demens ved at se på hjernens aktivitet hos mennesker, mens de lytter til og genkender musik."

I studiet fulgte forskerne hjerneaktiviteten hos 83 personer, mens de lyttede til musik, og planen er, at de vil følge op med yderligere studier, siger Leonardo Bonetti.

"Fremtidige studier kan udforske, hvordan hjerneprocesserne ændrer sig med alderen eller hos personer med kognitive forstyrrelser. Det er vigtigt, at vi grundlæggende forstår, hvordan vores hjerne arbejder, når vi skal udvikle nye behandlingsmuligheder til mennesker, som er kognitivt ramt på grund af neurologiske sygdomme.”

Bag om forskningsresultatet:

• Metode: Grundforskning
• Samarbejdspartnere fra ind- og udland:Studiet blev udført gennem et stærkt samarbejde mellem Aarhus Universitet og University of Oxford, med yderligere bidrag fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og University of Bologna
• Ekstern finansiering: Danmarks Grundforskningsfond, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet
• Oplysninger om eventuelle habilitetsproblemer: Intet at erklære
• Oplysninger om afvigelser fra princippet om, at forskningsresultatet er baseret på en peer-reviewet artikel offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift: Intet at erklære; artiklen er blevet peer-reviewet, og information om denne proces er frit tilgængelig i artiklen
• Læs mere i den videnskabelige artikel

Kontakt

Lektor, Leonardo Bonetti
Center for Music in The Brain, Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet
Mail: leonardo.bonetti@clin.au.dk