Danske Regioner

Reglerne om maksimale ventetider blev overholdt i 99,9 pct. af kræftforløb

Del

I 99,9 pct. af i alt 58.923 udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet i 1. kvartal 2024 blev reglerne om maksimale ventetider overholdt, viser opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Reglerne om maksimale ventetider er overholdt i 99,9 pct. af alle forløb
Reglerne om maksimale ventetider er overholdt i 99,9 pct. af alle forløb Danske Regioner

Fra og med januar 2024 påbegyndte Sundhedsstyrelsen sin forstærkede nationale overvågning og indberetning af maksimale ventetider på kræftområdet.

Den første opgørelse dækker 1. kvartal 2024, og viser, at der på landsplan var 48.404 udredningsforløb og 10.519 behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider.

I 99,9 procent. af det samlede antal forløb var reglerne om maksimale ventetider overholdt, viser opgørelsen.

Danske Regioners formand, Anders Kühnau, siger:

- Det er meget flotte tal, som understreger, at befolkningen kan have tillid til at de får tilbudt hurtig udredning og behandling, hvis de får en kræftsygdom. Vi tilbyder en behandling af meget høj kvalitet, og sundhedspersonalet har fuldt fokus på behandling, omsorg og patientens rettigheder. Det vil jeg gerne anerkende. Vi står meget stærkt på kræftområdet, siger han.

Langt de fleste forløb starter inden for maksimale ventetider

Opgørelsen viser også, at patienterne i 95,2 pct. af de samlede antal udrednings- og behandlingsforløb fik start på udredning eller behandling inden for de maksimale ventetider.

I langt de fleste forløb, hvor udredning eller behandling startes senere, sker det af hensyn til patientens helbred eller på baggrund af patientens eget ønske. I 0,2 pct. af alle udrednings- og behandlingsforløb skyldes ventetiden manglende kapacitet, men patienten har fået tilbud om henvisning til andet sygehus med tid inden for de maksimale ventetider. 

I 0,1 pct. af de 58.923 udrednings- og behandlingsforløb var reglerne om maksimale ventetider ikke overholdt. Typisk skyldes det menneskelige fejl, fx i forbindelse med booking af undersøgelse eller operation eller at der opstår en uforudset situation på dagen, fx at en anden patient skal have foretaget en akut operation. 

I sådanne tilfælde vil det ikke altid være muligt at finde et andet behandlingstilbud inden for fristen. Patienten tilbydes i stedet behandling hurtigst muligt, og forløbet indberettes i så fald som ikke overholdt.

- Den forstærkede overvågningsmodel fra Sundhedsstyrelsen gør, at vi har et rigtig godt overblik over kræftområdet. Det er heldigvis meget sjældent, at en kræftpatient i Danmark oplever, at rettighederne ikke bliver overholdt, og det er jeg naturligvis glad for, at opgørelsen fastslår, siger Anders Kühnau.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Reglerne om maksimale ventetider er overholdt i 99,9 pct. af alle forløb
Reglerne om maksimale ventetider er overholdt i 99,9 pct. af alle forløb
Download

Om Danske Regioner

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.

Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark

Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye