Saferoad Services A/S

Entrepriseleder med 18 års praktisk erfaring

Del

Michael Staal kom i gang med at lave vejstriber som 18-årig ved et tilfælde. Det frie liv på de jyske og fynske veje passede ham rigtig godt. Nu har den 36-årige jyde netop skiftet jobbet som formand hos Saferoad Services ud med et job som entrepriseleder samme sted.

Entrepriseleder Michael Staal om Saferoad Services: "Det er et moderne firma, som er langt fremme med mere bæredygtighed. Her er jeg omgivet af mange dygtige og kompetente kolleger, så det er virkelig en fornøjelse."
Entrepriseleder Michael Staal om Saferoad Services: "Det er et moderne firma, som er langt fremme med mere bæredygtighed. Her er jeg omgivet af mange dygtige og kompetente kolleger, så det er virkelig en fornøjelse." Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.

Egentlig skulle Michael Staal bare vikariere en periode, da han i første omgang kom til at arbejde med vejbanemarkeringer for snart 18 år siden. Men det frie arbejdsliv på vejene, hvor man er to mand og en vejstribemaskine, tiltalte den unge mand. 

Michael Staal endte med at være blive i branchen og blev med tiden formand på sit eget hold. Det er fra et job som formand hos Saferoad Services, at han netop er startet i sit nye job som entrepriseleder i Sydjylland og på Fyn.

”Jeg har stort set arbejdet med vejstriber i hele mit arbejdsliv efter folkeskolen. Nu er jeg bare glad for at få muligheden for at bruge alle mine praktiske erfaringer som entrepriseleder. Her kan jeg bruge mine erfaringer til at forudse og løse nogle udfordringer i de enkelte projekter, så det bliver nemmere for vores folk at udføre opgaverne,” siger Michael Staal.

”Det nye job passer mig rigtig godt, for jeg kan godt lide at bruge hovedet. Det føles næsten ikke som arbejde at sidde på kontoret og kigge på opgaver, tale med kunder og være ude at se på projekterne,” tilføjer han.

Efter 18 år med vejmarkering på Fyn og i Jylland kender Michael Staal vejnettet fra Aarhus og sydover som sin egen bukselomme. Han har også et rigtig godt kendskab til de materialer, maskiner og teknikker, som bruges til vejmarkeringerne. Og han befinder sig godt hos Saferoad Services:

”Det er et moderne firma, som er langt fremme med mere bæredygtighed. Her er jeg omgivet af mange dygtige og kompetente kolleger, så det er virkelig en fornøjelse,” siger Michael Staal.

Michael Staal bor i Gørding mellem Esbjerg og Kolding med sin kone og parrets to børn på seks og halvandet år. I fritiden er han aktiv i Esbjerg Vikings og assisterende holdleder, hvor han især tager sig af de unge speedwaykørere i Superligaen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Entrepriseleder Michael Staal om Saferoad Services: "Det er et moderne firma, som er langt fremme med mere bæredygtighed. Her er jeg omgivet af mange dygtige og kompetente kolleger, så det er virkelig en fornøjelse."
Entrepriseleder Michael Staal om Saferoad Services: "Det er et moderne firma, som er langt fremme med mere bæredygtighed. Her er jeg omgivet af mange dygtige og kompetente kolleger, så det er virkelig en fornøjelse."
Download

Saferoad Services A/S

Saferoad Services er en af Danmarks førende virksomheder inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser. Vi har siden 2004 håndplukket fagligt dygtige medarbejdere på alle niveauer, så vi i dag har det stærkeste team inden for vores niche.

Saferoad Services er en del af SAFEROAD-gruppen, med hvem vi har et fælles værdigrundlag:

Vi udviser omsorg for mennesker på farten, vores kunder, vores medarbejdere og miljøet.

Vi har en dynamisk virksomhedskultur, som sikrer, at vi konstant bevæger os fremad og stræber efter at være frontløber på vores markeder.

Integritet er det kompas, vi navigerer efter i alt, hvad vi gør. Vi er professionelle, pålidelige og ivrige efter at dele viden med hinanden og med det omgivende samfund.

Saferoad Services har hovedkontor i Køge samt afdelinger i Jylland og Aalborg.

Følg pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saferoad Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye