Aller Media

Ny podcast med Ane Cortzen: ”Vi skal lære af de grønne fejl”

Del

Erhvervslivet og hele samfundet er i gang med den grønne omstilling. Men for mange er det uhyre kompliceret, og fejl bliver konstant begået – selv i den bedste mening. I en ny podcast vil Ane Cortzen invitere centrale erhvervsledere ind for at fortælle om deres egne grønne fejltrin, og hvordan det kan gøre os alle klogere.

Foto: Rita Kuhlmann
Foto: Rita Kuhlmann

Ingen mennesker kan lide at indrømme et fejltrin. På trods af at vi alle begår dem hele tiden. Selv store danske virksomheder og erfarne erhvervsledere kommer til at tage forkerte skridt. Ikke mindst i den grønne omstilling, som er et af de mest væsentligste forandringer, der sker lige nu i vores samfund. Mange virksomheder har de bedste hensigter, men utilsigtede fejl og konsekvenser opstår konstant, når man bevæger sig ind på nyt territorie. Men hvad nu, hvis vi kunne lære af hinandens fejl?

I den nye podcast ’Den Grønne Elevator’ inviterer Ane Cortzen en række af de væsentligste erhvervsledere i Danmark til en samtale om, hvad de har begået af fejl, hvad de har lært, og hvordan de i det hele taget arbejder med bæredygtighed.

”Der er ingen plads til fejl i den grønne omstilling, og det skaber urealistiske forventninger, som ingen kan leve op til. Jeg tror på, at vi lærer af fejl - både vores egne og andres - og jo hurtigere vi kommer i gang med at tale højt om det, jo bedre. Derfor har jeg lavet denne podcast,” fortæller Ane Cortzen.

I podcasten inviteres topledere fra en lang række forskellige brancher og danske virksomheder, der aktivt arbejder med den grønne omstilling som mode-, affald- og underholdningsindustrien. Det gælder bl.a. virksomheder som IKEA, Flying Tiger Copenhagen og Roskilde Festivalen.  

Podcasten er optaget i lokalet 'The Brewery' på AC Hotel Bella Sky og er sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg. Lokalet er inspireret af J.C Jacobsens samtale-ånd og indrettet med restmaterialer, bl.a. upcyclede gulvbrædder, møbler lavet af genanvendte fustager og lydisolering fremstillet af udtjent arbejdstøj.

”Der er masser af udfordringer, når danske virksomheder skal til at gøre tingene på en anderledes og mere bæredygtig måde. Hvis vi skal lykkes med at gøre dansk erhvervsliv mere bæredygtigt, så kræver det åbenhed og samarbejde,” siger Peter Haahr Nielsen, adm. direktør i Carlsberg Danmark.

Podcasten udkommer på Heartbeats og er tilgængelig på alle podcastplatforme.


”For os – både i Bellagroup og i partnerskabet med Carlsberg – er det et bud på en helt ny måde at arbejde med grøn omstilling i virksomheder. Som rigtig mange andre arbejder vi allerede med konkrete initiativer omkring klimaaftryk, madspild, grøn energi og deslige, men det her handler om noget mere og større: Det er vores bud på, hvordan virksomheder kan skabe et rum til dialog, træde ind i det og bidrage til samfundssamtalen om bæredygtighed. Også når det er svært,” siger Christian Folden Lund, CEO i Bellagroup.

Første afsnit udkommer torsdag den 30. maj. Du finder podcasten her: https://heartbeat.lnk.to/dengronnelevator.

Om Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Om Carlsberg Danmark A/S
Carlsberg står bag nogle af Danmarks mest anerkendte mærkevarer og kvalitetsprodukter, som leveres til omkring 10.000 kunder i Danmark. Carlsberg Danmarks producerer og markedsfører blandt andet Carlsberg, Tuborg, Somersby og Coca-Cola.

Danmarks største og mest vandeffektive bryggeri ligger i Fredericia, hvorfra der dagligt distribueres til hele Danmark. Hovedkontoret ligger fortsat i Valby, som det har gjort i mere end 175 år.

Med overskriften Brewing for a better today and tomorrow, vil Carlsberg gerne skabe positive oplevelser og bidrage til ansvarlig nydelse, god stemning og godt samvær hver dag. Samtidigt med, at vi giver tilbage til samfundet via vores fonde, for en bedre og mere bæredygtig fremtid.

Carlsberg Danmark er en del af Carlsberg Group, som med mere end 30.000 medarbejdere verden over er den tredjestørste bryggerigruppe i verden og sælger produkter på over 150 markeder.

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Ny undersøgelse: Hver fjerde kvinde overvejer at tage Wegovy25.4.2024 10:42:10 CEST | Pressemeddelelse

Der er en stor kløft mellem, hvordan vi mener, vi bør være, og hvordan vi reelt er. En kløft, der er stigende, og som ses i alt fra krops- og skønhedsideal. Aller Media Denmarks kvindelivs undersøgelse ”Women of the Future” viser, at hver fjerde kvinde ville overveje at tage Wegovy, hvis det var receptfrit. Samtidig mener 27 % af de adspurgte kvinder dog stadig, at kropspositivisme er med til at flytte deres forhold til kroppen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye