Aller Media Denmark får mediestøtte til Heartbeats.dk
Det er netop blevet offentliggjort at Aller Media Denmark tildeles redaktionel produktionsstøtte til Heartbeats.dk. Støtten gives som tilskud til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Aller Media Denmark har søgt mediestøttepuljen for henholdsvis femina.dk og Heartbeats.dk.
Heartbeats.dk skaber indhold med mening, mod og hjerte. De arbejder for at nedbryde de mure, der i disse tider opbygges med så stor hast i både den fysiske og digitale verden. Ud fra ønsket om at bevare sit positive livssyn, finder og videreformidler Heartbeats de historier, de mener er vigtige – for den enkelte og for samfundet. Ikke med det formål at forskønne verden – men fordi, de ser det som deres pligt at sætte fokus og ord på tabuer og de fortielser, der ligger imellem mennesker.
Heartbeats.dk hylder de modige mennesker, der vil dele deres personlige fortællinger – og de går hele vejen for at give plads til de nuancer, deres historier fortjener.
”Vi er utrolig glade for den flotte støtte og for den anerkendelse, der ligger i den. I år fylder vi 10 år, men vi er jo stadig et af ”de nye” medier herhjemme, så det betyder utroligt meget for vores evne til hver dag at lave kvalitetsjournalistik. Og det vil vi bestræbe os på at skabe endnu mere af – nu og fremover,” siger Emil Norsker, chefredaktør for Heartbeats.dk.
Medienævnet har i afgørelsen blandt andet lagt vægt på at Heartbeats.dk er et nyhedsbåret, aktuelt og samfundsdebatterende nyhedsmedie.
“Det er kæmpestort – både for Aller Media Denmark og for Heartbeats.dk. Vi har længe kæmpet for lige konkurrencevilkår og med denne afgørelse kan vi fortsætte det gode arbejde med at drive vigtige samfundsagendaer på samme vilkår som de nyhedsmedier, vi konkurrer med. Jeg vil gerne takke Medienævnet for at anerkende den vigtige forskel som Heartbeats.dk gør. Heartbeats.dk formår at lave indhold, der taler til den enkelte og bidrager til vigtige samtaler i samfundet. Jeg er meget stolt,” siger Charlotte Riparbelli, administrerende direktør i Aller Media Denmark.
Kontakter
Karen-Sofie BrunseKommunikationschef
Tlf:+45 51 51 81 02Om Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Aller Media vinder mediestøtte til otte brands1.11.2024 15:42:18 CET | Pressemeddelelse
Det er netop blevet offentliggjort, at både femina, Vi Elsker Serier, SØNDAG, BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, Ude og Hjemme og Isabellas er blevet tildelt mediestøtte fra den nye magasinpulje, der nu gør det muligt for magasiner med publicistisk indhold at få en bid af mediestøttekagen.
Aller Media bliver en nordisk integreret medievirksomhed - Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic bliver nu fuldt ud til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024
Charlotte Riparbelli har valgt at forlade Aller Media Denmark, der nu bliver til Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som den første kvinde i Aller Media Denmarks historie overtog Charlotte Riparbelli i marts 2020 posten som administrerende direktør efter en periode som konstitueret direktør. Nu, efter næsten fem år i direktørstolen, har Charlotte Riparbelli besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør i Aller Media Denmark. Det sker i forbindelse med, at Aller Media Nordic fuldt ud bliver til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024
HULiGENNEM henter erfaren indholdschef9.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HULiGENNEM, Danmarks nye planet og public service-lydunivers til børn, får endnu en ny, dygtig mediespiller til holdet. Rune Hedeman bliver indholdschef på det nye univers, hvor han blandt andet skal sikre den høje faglige kvalitet på tværs af redaktionerne.
Aller Media Denmark og Heartbeats vinder nyt lydunivers til børn31.5.2024 12:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Nu er vinderen af det offentlige udbud til et helt nyt lydunivers fundet. Vinderen er Aller Media Denmark i regi af Heartbeats, og forventningerne til det nye lydunivers er tårnhøje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum