Aller Media

Aller Media Denmark og Heartbeats vinder nyt lydunivers til børn

Del

Nu er vinderen af det offentlige udbud til et helt nyt lydunivers fundet. Vinderen er Aller Media Denmark i regi af Heartbeats, og forventningerne til det nye lydunivers er tårnhøje.

Aller Media Denmark har i regi af Heartbeats gennem flere måneder arbejdet med et stærkt hold af både interne og eksterne kræfter, der udmundede i et færdigt koncept til et nyt lydunivers til børn og unge. Det færdige koncept blev indsendt tilbage i februar, og nu har det hårde arbejde båret frugt.

Heartbeats har nemlig vundet det offentlige udbud og skal dermed stå i spidsen for udviklingen af det nye lydunivers til børn og unge.

Heartbeats, der har været den primære drivkraft bag projektet, vil fortsat være ansvarlige for det nye lydunivers, der vil leve i et selvstændigt selskab, hvis eneste formål vil være at drive lyduniverset.

Heartbeats har mere end 10 års erfaring med at lave podcasts og står som en af branchens mest anerkendte producenter indenfor lyd. De har teamet op dels med konceptbureauet Made By Us, hvis ledende partnere, Katrin Quist-Møller og Ulla Hasselbalch, har været med til at opbygge Ramasjang og har udviklet mange populære formater med karakterer som Motor Mille og John Dillermand, dels produktionsfællesskabet Sans-1, der lancerede et børnefiktionsunivers på lyd i efteråret 2023 – La Lydland – der især henvender sig til de yngste børn.

Derudover har det uafhængige medie, der udelukkende er drevet af unge, SEIN, og et af Aller Media Denmarks andre brands Vi Unge været med til at skabe formater og ideer til de større børn.

Det bunder alt sammen ud i et storstilet samlet bud, der nu skal ud at leve.

Vi er selvfølgelig megastolte over, at vi har vundet ikke bare Radio- og tv-nævnets tillid, men selve muligheden for at skabe et trygt og godt sted, hvor alle 3-13-årige børn i Danmark kan blive underholdt, oplyst, inspireret og udfordret med kvalitetslydkoncepter”, siger Christina Marcher Lundegaard, der bliver chefredaktør på det nye lydunivers til børn.

Det er kæmpestort for Aller Media Denmark og for Heartbeats. Det er et udtryk for den digitalisering Aller Media har været igennem de sidste fire år, hvor vi har haft fokus på digitale medieformater. Det her viser, hvor langt vi er nået i vores digitaliseringsproces. Jeg er pavestolt,” siger Charlotte Riparbelli, administrerende direktør i Aller Media Denmark,

Heartbeats’ koncept er ét samlende univers, der skal favne hele målgruppen 3-13 år. De har udviklet planeten HULiGENNEM, der er et fællesskabende lydunivers, hvor hvert enkelt program eller karakter kan stå alene uden nødvendigvis at have noget med hinanden at gøre, men hvor der også er mulighed for at samle dem. Der er altid hul igennem til planeten, hvor børnenes stemme er den allervigtigste.

På planeten HULiGENNEM vil mange lydformater henvende sig enten til de yngre eller de ældre børn, men al lyd kan lyttes til af alle. Derudover vil der alle hverdagsmorgener være et liveformat, der samler små og store om fælles tematikker, nyheder, dagsordener og fokusområder.

Det er en meget stor dag i Heartbeats’ historie. Vi ser det som en kæmpe cadeau til det arbejde, vi har lagt i ansøgningen, og samtidigt er det en anerkendelse af vores historie som nogle af dem, der har været med til at udbrede lydmediet herhjemme. Jeg er utrolig glad på hele vores holds vegne,” siger Emil Norsker, chefredaktør for Heartbeats.

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Charlotte Riparbelli har valgt at forlade Aller Media Denmark, der nu bliver til Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som den første kvinde i Aller Media Denmarks historie overtog Charlotte Riparbelli i marts 2020 posten som administrerende direktør efter en periode som konstitueret direktør. Nu, efter næsten fem år i direktørstolen, har Charlotte Riparbelli besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør i Aller Media Denmark. Det sker i forbindelse med, at Aller Media Nordic fuldt ud bliver til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye