+VonBülow.co

Asbest var populær tagbelægning på især 60’er og 70’er-huse – i dag er det en sundhedsskadelig bombe, som skal behandles med omhu

Del

Der findes rigtig mange huse og sommerhuse fra 60’erne og 70’erne, og de er populære. Men ejer du, eller overveje at købe hus fra de årtier, skal du være særligt opmærksom på asbest; Der er skrappe krav og flere på vej til både nedtagning og bortskaffelse. Sådan lyder det fra KOPP Sorø, der har mange års erfaring med området. 

Det blev almindeligt kendt i begyndelsen af 1980’erne, at asbest er skadeligt for helbredet, og brugen af asbest i eternittag og andre byggematerialer blev stoppet i 1988. Men mere end 100.000 danskere har stadig en bolig med asbesttag – det gælder især huse fra 60’erne og 70’erne, hvor eternittag med asbest var almindeligt. Levetiden for et sådant tag er på 40-60 år, og derfor er det efterhånden tid til at få skiftet de fleste asbesttage, hvis udløbsdatoen ikke allerede er overskredet. 

Byggematerialer og tag med asbest er i sig selv ikke farligt, men det er særdeles sundhedsskadeligt, når man begynder at arbejde med det, og derfor gælder skrappe regler på området. Lovgivning, der efter planen bliver yderligt strammet. Det betyder, at du som boligejer ikke bare uden videre kan gå i gang med tagudskiftning og bortskaffelse af det gamle tag.

”Hvis du som privatperson fjerner og bortskaffer asbesttag, skal du være opmærksom på, at der er en række begrænsninger for, hvordan du arbejder med det, hvordan det pakkes ind og hvor meget asbestaffald, du må aflevere på genbrugspladsen. Som privatperson må du fjerne hele plader, men du må ikke selv fx montere ovenlysvinduer eller solceller, male, slibe eller rense taget, ligesom hele plader ikke må kastes ned på jorden, da det skadelige asbeststøv kan hvirvle op. Håndteres det forkert udgør det en betydelig sundhedsrisiko for både dig og eventuelle naboer,” fortæller Lars Mouritsen, ejer af håndværksvirksomhed Kopp Sorø, med afdelinger i Sorø, Slagelse og Kalundborg.

Indendørs må du som privatperson heller ikke selv gøre noget ved de asbestholdige materialer, medmindre du har gennemgået en særlig, fire dages uddannelse, godkendt af Arbejdstilsynet. 

Derfor vælger mange boligejere af samme årsag at hidkalde en håndværker til at stå for arbejdet. Også her skal man også være opmærksom, da virksomheden skal være certificeret og have de nødvendige tilladelser til at udføre asbestsanering. Kopp Sorø har mange års erfaring med og er certificeret til at skifte netop asbesttage, ligesom de er opdateret med den seneste lovgivning på området.  

”Udover de alvorlige sundhedsrisici, er asbest er en kompliceret størrelse at arbejde med, og det er god grund til, at reglerne på området er så restriktive. Det handler både om at beskytte boligejeren, lokalområdet og de medarbejdere, der arbejder med det. Den opgave tager vi særdeles seriøst,” siger Lars Mouritsen.   

Al arbejde med asbest skal desuden anmeldes til kommunens minimum 14 dage før, arbejdet påbegyndes, og det er boligejeren, der har ansvar for indberetningen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tagrenovering - før nedtagning af asbestholdingt tag.
Tagrenovering - før nedtagning af asbestholdingt tag.
Download
Tagrenovering - nyt tag
Tagrenovering - nyt tag
Download

Følg pressemeddelelser fra +VonBülow.co

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra +VonBülow.co

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye