Estate

Forvent mindre nedslag i pris, når du handler bolig

Del

I marts måned faldt størrelsen på de prisafslag, der gives i forbindelse med en bolighandel. Faldet markerer forårets komme på boligmarkedet, lyder vurderingen.

Foto: Shutterstock

Mens boligkøbere de sidste mange måneder har kunnet gå sejrrigt ud af prisforhandlingerne, når de har handlet bolig, er udviklingen nu vendt. Størrelsen på de afslag, der gives i pris i forbindelse med en bolighandel var således lavere i marts måned end i februar måned. Det gælder både for villaer, ejerlejligheder og sommerhuse.

For villaer faldt afslagene fra 716 kr./m2 til 680 kr/m2, mens de for sommerhuse og ejerlejligheder faldt fra hhv. 1.204 kr./m2 og 1.156 kr/m2 til hhv. 1.034 kr./m2 1.084 kr./m2.

- Når boligsælgerne har held til at minimere størrelsen på de afslag, de må give, når de sælger deres bolig, er det ofte et tegn på, at balancen er ved at tippe fra købers til sælgers marked. Ser vi samlet på boligmarkedets nøgletal, er det den udvikling, der ser ud til at tegne sig nu, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han mener, at boligkøberne skal berede sig på yderligere modstand, når de skal forhandle prisen på deres næste bolig.

- Interessen for at handle bolig stiger traditionelt i foråret og i de tidlige sommermåneder, og der er ikke tegn på, at det ikke også skulle ske i år. Priserne er stoppet med at falde, og parcelhusene er faktisk steget i pris i marts, siger Thomas Hovgaard.

Ifølge statistikken fra tidligere år plejer størrelsen på prisafslagene at falde helt frem til sommerferien, hvorefter de begynder at stige igen. Men sådan behøver det ikke at gå i år, vurderer han.

- Hvis vi ellers får den rentenedsættelse, som vi er blevet stillet i udsigt, kan det godt betyde, at vi kommer til at se, at boligsælgerne i højere grad - og i længere tid - kan få den pris, de har udbudt deres bolig til, siger Thomas Hovgaard.

Kontakter

Om Estate

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.

Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye