Kæmpe fald i antallet af indbrud i private boliger
Stigningen i antallet af alarmer og mere hjemmearbejde har gjort livet surt for indbrudstyvene. Antallet af indbrud i private boliger er faldet med 65 pct. på ti år.

De sidste ti år er antallet af indbrud i private beboelser faldet 65 pct. – fra 41.946 indbrud i 2013 til 14.844 indbrud i 2023. Det viser tal fra Danmark Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Ifølge mæglerkæden er den eksplosive stigning i opsætning af alarmer de senere år en væsentlig årsag til det faldende antal indbrud. Men også udviklingen i den måde, vi arbejder på, spiller en stor rolle.
- Under corona blev det udtalt med hjemmearbejde, men også i årene op til, var hjemmearbejde begyndt at smage af mere hos mange mennesker med kontorarbejde, som fortrinsvis foregår foran en skærm. Og når vi er mere hjemme, er den logiske konsekvens, at man sjældnere får besøg af tyve, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han glæder sig over udviklingen, som han samtidig mener kan være med til at luge ud i et særligt negativt udtryk, der indimellem bruges i forbindelse med bolighandler.
- Tidligere kunne man godt møde udtrykket ”et kvarter med mange indbrud”, men den benævnelse er heldigvis ved at udgå. Når det så er sagt, så bliver der stadig begået et stort antal indbrud, hvor det for dem, det går ud over, selvfølgelig er frygteligt, siger Thomas Hovgaard.
Opfordringen vil derfor altid være, at man træffer de nødvendige forholdsregler mod indbrud.
- Bor man i et område med naboer, bør man for eksempel alliere sig med hinanden og holde ekstra øje med hinandens boliger. Den ekstra opmærksomhed kan forhindre indbrud, og selvfølgelig kan alarmer også hjælpe. En tyv vil formentlig fravælge boliger med alarmer, hvis der er en valgmulighed, siger Thomas Hovgaard.
Udvikling i antal anmeldte indbrud i private boliger 2013 - 2023
| 2013 | 2015 | 2017 | 2019 | 2021 | 2023 | |
| Antal indbrud | 41.946 | 33.129 | 29.147 | 24.705 | 14.907 | 14.844 |
| Kilde: Danmars Statistik | ||||||
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum