Antallet af whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder fortsætter med at stige
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 34 % fra 2022 til 2023 og med 52 % over en to-årig periode fra 2021 til 2023. Det viser en ny opgørelse fra PwC.

Whistleblower-ordningerne i de danske C25-selskaber bliver anvendt i stadig stigende grad. Antallet af indberetninger er således steget markant de seneste tre år fra henholdsvis 2.238 indberetninger i 2021 og 2.549 indberetninger i 2022 til 3.410 indberetninger i 2023, viser PwC’s opgørelse over andelen af whistleblower-indberetninger blandt C25-selskaberne.
“Det er forventeligt, at vi ser et højere antal indberetninger. Virksomhederne gør meget for at skabe synlighed omkring whistleblowerordningerne, så medarbejderne og andre stakeholders ved, hvordan de fungerer, og hvor de findes, ligesom det er vigtigt for virksomhederne, at medarbejderne føler sig komfortable med at bruge ordningen," fortæller Trine Vestengen Hopkins, leder af PwC's Risk Assurance.
Medarbejdere og eksterne stakeholders kan bruge en whistleblower-ordning til at rapportere om fx svig, økonomisk misligholdelse, interessekonflikter, diskrimination, miljøovertrædelser, magtmisbrug, lovovertrædelser, krænkelser og andre relevante forhold.
“Der er et stigende fokus på virksomhedskultur og etiske standarder i erhvervslivet i disse år. Virksomheder har et stærkt ønske om at skabe en åben og tryg arbejdskultur, hvor medarbejderne føler sig støttede i at rapportere potentielle uregelmæssigheder eller bekymringer,” siger Trine Vestengen Hopkins og fortsætter:
“I PwC har vi igen i år generelt fået flere henvendelser fra virksomheder, der har identificeret eller har mistanke om besvigelser i deres forretning hos kunder eller samarbejdspartnere. Generelt ser vi en stigning i besvigelsesundersøgelser og baggrundstjek, hvilket går hånd-i-hånd med en sund kultur, styrket compliance samt mere integritet og ansvarlighed.”
Balance mellem antal indberetninger
Flere virksomheder rapporterer i 2023, at de aktivt gør en indsats for at skabe synlighed om deres whistleblower-ordning, bl.a. gennem kommunikationskampagner og e-learnings-initiativer. Derudover tolker flere virksomheder et øget antal indberetninger som et tegn på en sund speak-up-kultur med medarbejdere, der føler sig trygge ved at dele bekymringer uden frygt for negative konsekvenser.
“En passende balance mellem en vis mængde indberetninger og ingen indberetninger er vigtig for en virksomheds sundhed og integritet. Mens en konstant strøm af indberetninger kan indikere en årvågenhed omkring potentielle uregelmæssigheder, kan fraværet af indberetninger signalere enten en sund og velfungerende arbejdskultur eller i værste fald en undertrykkelse af bekymringer og en manglende åbenhed,” siger Trine Vestengen Hopkins og fortsætter:
“Det er vigtigt for virksomheder at finde den rette balance, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at rapportere, men hvor indberetninger ikke dominerer arbejdsmiljøet eller underminerer tilliden og samarbejdet mellem ansatte og ledelse.”
Antal indberetninger pr. 100 ansatte
Opgørelsen over indberetninger målt pr. 100 ansatte, som tager højde for udviklingen i antallet af ansatte i de danske C25-virksomheder, viser også en relativ stigning i whistleblower-indberetninger over de seneste tre år. Der var således en stigning fra en median på 0,37 indberetninger i 2021 til en median på 0,41 indberetninger i 2023, svarende til en stigning på 10,8 %.
"C25-selskaberne har oplevet vækst i deres medarbejderantal i løbet af de sidste tre år, og det er helt naturligt, at denne vækst også påvirker antallet af whistleblower-indberetninger, men vi ser også en stigning i den relative andel af whistleblower-indberetninger. På sigt forventer vi, at antallet af sager vil dale, fordi virksomhederne vil blive bedre til at forudsige potentielle hændelser og proaktivt imødekomme dem, før de overhovedet opstår. Det bliver derfor nødvendigt med et fortsat fokus på at uddanne ledere og at sikre en sund og transparent arbejdskultur med tillid og tryghed,” afslutter Trine Vestengen Hopkins.
Om opgørelsen
PwC har gennemgået C25-selskabernes årsrapporter for 2021, 2022 og 2023. I alt indgår 23 selskaber i opgørelsen, hvoraf det alene er 19 selskaber, som indgår med indberettede tal for alle årene. Tallene er baseret på de virksomheder, der var noteret på C25 primo marts 2024. Enkelte virksomheder deler ikke deres whistleblower-data eller antallet af konkrete indberetninger, ligesom der ikke findes en ensartet standard for, hvad er defineret som en whistleblower-indberetning.
Oversigt over whistleblower-indberetninger i C25 |
|||
2021 |
2022 |
2023 |
|
A.P. Møller - Mærsk |
634 |
735 |
1,154 |
Ambu |
10 |
13 |
11 |
Bavarian Nordic |
0 |
0 |
3 |
Carlsberg |
157 |
157 |
188 |
Coloplast |
61 |
70 |
75 |
Danske Bank* |
X |
X |
X |
Demant |
48 |
47 |
90 |
DSV |
47 |
84 |
136 |
Genmab* |
X |
X |
X |
GN Store Nord |
29 |
37 |
29 |
ISS |
337 |
366 |
424 |
Jyske Bank* |
X |
X |
X |
NKT |
14 |
6 |
22 |
Nordea |
27 |
30 |
12 |
Novo Nordisk*** |
253 |
288 |
314 |
Novozymes |
49 |
40 |
45 |
Ørsted*** |
5 |
8 |
18 |
Pandora |
71 |
71 |
130 |
Rockwool |
25 |
21 |
49 |
Royal UNIBREW |
0 |
0 |
0 |
Tryg |
6 |
37 |
43 |
Vestas |
465 |
539 |
667 |
Zealand Pharma** |
X |
X |
0 |
I alt |
2,238 |
2,549 |
3,410 |
Indeks |
100 |
114 |
152 |
Oversigt over whistleblower-indberetninger i C25 pr. 100 ansatte |
|||
2021 |
2022 |
2023 |
|
A.P. Møller - Mærsk |
0.75 |
0.77 |
1.06 |
Ambu |
0.22 |
0.29 |
0.24 |
Bavarian Nordic |
0.00 |
0.00 |
0.22 |
Carlsberg |
0.40 |
0.40 |
0.54 |
Coloplast |
0.48 |
0.51 |
0.50 |
Danske Bank* |
X |
X |
X |
Demant |
0.28 |
0.24 |
0.43 |
DSV |
0.06 |
0.11 |
0.18 |
Genmab* |
X |
X |
X |
GN Store Nord |
0.40 |
0.47 |
0.40 |
ISS |
0.10 |
0.10 |
0.12 |
Jyske Bank* |
X |
X |
X |
NKT |
0.37 |
0.15 |
0.49 |
Nordea |
0.10 |
0.11 |
0.04 |
Novo Nordisk*** |
0.52 |
0.52 |
0.49 |
Novozymes |
0.75 |
0.59 |
0.67 |
Ørsted*** |
0.07 |
0.10 |
0.20 |
Pandora |
0.23 |
0.21 |
0.35 |
Rockwool |
0.21 |
0.17 |
0.41 |
Royal UNIBREW |
0.00 |
0.00 |
0.00 |
Tryg |
0.44 |
0.49 |
0.54 |
Vestas |
1.58 |
1.90 |
2.18 |
Zealand Pharma** |
X |
X |
0.00 |
Median |
0.37 |
0.24 |
0.41 |
Gennemsnit |
0.37 |
0.38 |
0.45 |
* Danske Bank, Genmab og Jyske Bank deler ikke antallet af whistleblower-indberetninger.
** Zealand Pharma rapporterede ikke på whistleblower-indberetninger i 2021 og 2022.
*** Novo Nordisk og Ørsted har kun rapporteret om 'substantiated cases' (bekræftede tilfælde af uregelmæssigheder eller brud på politikker og retningslinjer).
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Danske tech-virksomheder ser lyst på fremtiden trods usikre tider15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for fremtidig vækst i den danske tech-branche. Men selvom fremtiden tegner lys, fylder bekymringer om global usikkerhed og AI-teknologier. Det viser PwC’s brancheanalyse blandt danske tech-virksomheder.
Unge i Esbjerg kommune får privatøkonomi på skoleskemaet7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I april vender PwC og Skoleglæde.nu tilbage til Esbjergs skoler med projektet ‘Ung privatøkonomi’, der giver eleverne praktiske værktøjer til ansvarlig økonomi og personlig lederskab, med fokus på virkelighedsnære opgaver og færdigheder til at undgå fremtidige økonomiske problemer. Denne gang er det 8. klasserne på skoler i Hjerting, Bryndum og Esbjerg, der får privatøkonomi på skoleskemaet.
Konfirmation: Kender du skattereglerne for pengegaver?29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne tid bliver mange unge mennesker konfirmeret. En betydningsfuld dag, som ofte markeres med ekstra store gaver og pengebeløb. Det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at blive beskattet, påpeger PwC.
Fristen nærmer sig: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald for de fleste til at rette årsopgørelsen for 2024. Få skatteekspertens bud på, hvilke fradrag og skatteforhold du skal være opmærksom på og huske at få med.
Whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder: En fortsat stigning og øget åbenhed24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 18 % fra 2023 til 2024 og med 80 % over en fire-årig periode fra 2021 til 2024. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum