Hackere holder ikke ferie, bare fordi du gør: Sådan kan virksomheder beskytte sig
Det er nemmere at bryde ind, når der ikke er nogen hjemme – det gælder både dit hjem og dine digitale enheder. PwC’s ekspert i cybersikkerhed opfordrer virksomheder til at genopfriske de gode råd til cybersikkerhed inden sommerferien.

Sommeren står for døren, og mange er ved at gøre sig klar til en velfortjent sommerferie. Men bare fordi du holder fri, indstiller de cyberkriminelle ikke deres aktiviteter. Tværtimod kan de udnytte stilheden til at bryde ind i virksomheders systemer. PwC’s ekspert i cybersikkerhed, Mads Nørgaard Madsen, opfordrer virksomheder til at genopfriske retningslinjerne for cybersikkerhed, inden ferien melder sin ankomst.
”Cybersikkerhed bør tages til revision løbende, da hackerne hele tiden forfiner deres metoder. Cyberkriminelle er blevet langt bedre til at imitere mennesker, og selv for det trænede øje er det svært at gennemskue falske mails og sms’er. Med udbredelsen af AI-teknologi er det blevet nemmere for hackere at efterligne både stemmer og udseende ved hjælp af offentlig tilgængelig information fra nettet,” siger Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i cybersikkerhed.
Undgå uheldige overraskelser i ferien
Det er en skam at lade ferien blive forstyrret af uønsket aktivitet fra cyberkriminelle. Heldigvis er der en række gode råd, virksomheder kan følge, som hjælper et godt stykke af vejen til at sikre høj cybersikkerhed.
”Det er heldigvis nemt for virksomheder at komme i gang med og udvide arbejdet med cybersikkerhed. Der findes en række simple råd, der er tiltænkt som en grundpakke, virksomheder som minimum bør følge. Jeg anbefaler altid, at virksomheder løbende genbesøger og reviderer deres retningslinjer for cybersikkerhed. For det er et felt i rivende udvikling, og det er vigtigt hele tiden at holde retningslinjerne friske i hukommelsen,” forklarer Mads Nørgaard Madsen.
10 råd til virksomheders cybersikkerhed:
- Uddan medarbejdere: Gennemfør regelmæssig træning af medarbejdere om cybersikkerhedsrisici, herunder hvordan man genkender phishing-angreb og vigtigheden af sikker håndtering af adgangskoder.
- Begræns adgang til udvalgte systemer og data: Sørg for, at det kun er udvalgte medarbejdere, der har adgang til følsomme data, og lav løbende kontrol ved regelmæssigt at revidere adgangstilladelserne.
- Brug multifaktorgodkendelse: Gør det til et krav, at medarbejdere bruger multifaktorgodkendelse til virksomhedens systemer, da det tilføjer et ekstra lag af sikkerhed.
- Opdatér virksomhedens systemer: Sørg for at opdatere virksomhedens systemer regelmæssigt, så de altid har de nyeste opdateringer og dermed er bedre beskyttet.
- Lav en handlingsplan: Lav en klar plan for, hvordan virksomheden reagerer i tilfælde af cyberangreb, datalæk og it-nedbrud. Det gælder bl.a. en klar rollefordeling, handlingsplaner og udvælgelse af talspersoner.
- Brug VPN: Sørg for at kræve, at medarbejdere bruger VPN, når de tilgår digitale enheder eksternt, og vær kritisk over for brugen af offentlige Wi-Fi, da det kan være en kilde til hackingangreb.
- Spor mistænkelig aktivitet: Indfør systemer, der kan overvåge virksomhedens egne systemer for at identificere usædvanlig aktivitet og potentielle sikkerhedsrisici i realtid.
- Beskyt mobilenheder: Lav klare retningslinjer for brugen af mobilenheder, herunder om de kun må bruges i arbejdsøjemed. Sørg desuden for at sikre stærke adgangskoder, kryptering og fjernsletning i det omfang, det er muligt.
- Håndtér leverandører og andre tredjeparter: Vurdér, hvilke risici der er forbundet med leverandører og andre tredjeparter og sørg for, at de følger virksomhedens sikkerhedsstandarder.
- Frem en stærk cybersikkerhedskultur: Skab følgeskab blandt medarbejdere, så cybersikkerhed prioriteres på tværs af hele organisationen. Medarbejdere skal opfordres til aktivt at arbejde med cybersikkerhed og beskyttelse af virksomhedens data.
Nøgleord
Kontakter
Malene BillundPressechef, PwC
Tlf:51332378Tlf:51332378malene.billund@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
80 kandidatstuderende samles hos PwC for at styrke kompetencer inden for AI og bæredygtighed20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder man med AI og bæredygtighed i praksis – og hvad kræver det egentlig at træde ind på arbejdsmarkedet for første gang? Det er nogle af de spørgsmål, som PwC’s Summer Academy stiller skarpt på, når godt 80 unge studerende fra forskellige uddannelser fra hele landet i denne uge deltager i Summer Academy i Hellerup.
Du kan stadig nå at få glæde af skattebesparelse, men du skal slå til nu15.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke længe til, at de nye skattesatser træder i kraft. Det betyder, at du skal ændre din pensionsindbetaling nu for at sikre dig en skattebesparelse. PwC’s skatteekspert guider til, hvem der kan opnå en skattebesparelse, og hvordan du kan optimere besparelsen.
Ny dom sætter fokus på forældrekøb: Risiko for skattemæssige konsekvenser ved overdragelse til børn11.7.2025 08:10:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny byretsdom føjer sig til rækken af sager, hvor skattemyndighederne har underkendt salgsprisen ved overdragelse af en forældrekøbslejlighed til et barn. Dommen understreger vigtigheden af at tænke sig grundigt om – og søge rådgivning – før man overdrager en bolig i familien.
PwC advarer: Sommeren er højsæson for direktørsvindel10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren er over os, udnytter kriminelle årstiden til at slå til med sofistikeret direktørsvindel. Ifølge PwC er phishing, e-mailkompromittering og brug af deepfakes blandt den mest udbredte form for kriminalitet – og det kan koste virksomheder dyrt.
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum