7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.

PwC’s pulsmåling viser tydeligt, hvordan økonomisk usikkerhed og trusler om handelsrestriktioner påvirker både global vækst og dansk erhvervsliv: 73 % af erhvervslederne er bekymrede for en yderligere eskalering af handelskrigen med flere restriktioner.
Desuden forventer over halvdelen (52 %) af erhvervslederne, at ændringer i toldsatser mellem USA, Kina og EU vil påvirke virksomhedens profitabilitet negativt i de kommende 12 måneder. Ser man lidt længere frem, forventer 20 % en negativ påvirkning om tre år, mens 40 % af erhvervslederne er usikre på de langsigtede konsekvenser.
"Når det gælder toldsatser og risikoen for handelskrig, er bekymringen størst her og nu. Ser vi længere frem, er der dog tegn på en forventning om, at usikkerheden vil aftage. Det peger på en tro på, at de internationale spændinger vil finde et mere stabilt niveau, og at de globale handelsrelationer gradvist vil normalisere sig – selvom mange stadig frygter en ny eskalation, og det er vanskeligt at forudsige de langsigtede konsekvenser," siger Lars Baungaard, adm. direktør og Senior Partner i PwC.
Hver tredje virksomhed har nedjusteret deres vækstforventninger
PwC’s pulsmåling viser, at erhvervslivet ser mere pessimistisk på den globale økonomi. Hver anden virksomhed forventer, at den globale økonomi vil opleve faldende vækst de kommende 12 måneder, mens 24 % tror på fremgang. Knap 3 ud af 10 vurderer, at væksten vil forblive uændret.
"Sammenlignet med årets begyndelse har vi set en markant nedgang i erhvervslivets tro på vækst i verdensøkonomien. Det vidner om en stigende usikkerhed, som virksomheder skal navigere i – præget af bl.a. geopolitiske spændinger og generelt meget “støj” fra skiftende politiske udmeldinger. Det stiller endnu større krav til lederskab og evnen til at træffe langsigtede, ansvarlige beslutninger," fortæller Lars Baungaard.
Den afdæmpede tro på verdensøkonomien afspejler sig også i forventningerne til væksten i egen virksomhed. På den korte bane forventer 19 % af erhvervslederne vækst i høj eller meget høj grad i løbet af de kommende 12 måneder. På tre års sigt stiger andelen til 39 %. Samtidig svarer 34 %, at de har nedsat deres vækstforventninger i forhold til deres vurdering ved årsskiftet 2025, mens ca. hver tiende har opjusteret.
"Også i forhold til virksomhedernes tro på vækst i egen virksomhed ser vi omfangsrige nedjusteringer i forhold til tidligere på året. På den korte bane er der en vis forsigtighed, men på længere sigt er optimismen dog fortsat til at få øje på. Det vidner om en tro på en stabilisering i verdensøkonomien og på egne strategiske styrker og evnen til at skabe vækst – trods en stadig mere kompleks og omskiftelig verden," understreger Lars Baungaard.
Få virksomheder justerer organisation og strategi – flertallet afventer
PwC’s pulsmåling viser desuden, at knap halvdelen (47 %) afventer større klarhed, før de iværksætter konkrete tiltag i lyset af den øgede usikkerhed. Blandt de virksomheder, der allerede har handlet, er de mest udbredte initiativer at tilpasse organisation og omkostninger til lavere vækst end forventet (32 %), øge deres fokus mod det europæiske marked (31 %) samt justere forsyningskæder, organisation og markedsfokus (22 %).
"Usikkerhed lammer ikke alle – men den sætter mange i venteposition. Mens halvdelen af virksomhederne afventer en større klarhed, ser vi, at mange allerede har omstillet sig til en ny virkelighed med lavere vækst og ændrede markedsvilkår. Det handler ikke kun om at håndtere kriser, men om at tilpasse sig strategisk til en mere uforudsigelig fremtid, og her er det naturligt, at ledelserne optimerer sine virksomheder bedst muligt, i forhold til de mulige, fremtidige scenarier," slutter Lars Baungaard.
Om pulsmålingen
229 danske erhvervsledere har deltaget i PwC’s pulsmåling om økonomisk usikkerhed, handelsrestriktioner og vækst. Besvarelserne blev indsamlet i perioden fra den 8. maj til den 11. juni 2025. Undersøgelsen belyser, hvordan danske virksomheder navigerer i en tid præget af geopolitisk uro, økonomisk usikkerhed og øgede regulatoriske krav.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Realisme erstatter optimisme på ejendomsmarkedet5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er tegn på en realistisk og løsningsorienteret tilgang på det europæiske ejendomsmarked, hvor erhvervslederne balancerer mellem forsigtig optimisme og realisme i lyset af stigende geopolitisk og økonomisk usikkerhed. London, Madrid og Paris topper listen over de mest attraktive byer for investeringer og udviklingspotentiale i Europa, mens København i år rykker én plads op på en 15. plads og er den højest rangerede by i Norden.
Cyberkriminalitet er den største bekymring i forsikringsbranchen4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyberkriminalitet har overhalet lovgivning som den største risiko i forsikringsbranchen. Samtidig fylder politisk usikkerhed langt mere i Danmark end på global plan. Det viser en ny rapport fra PwC.
Julegaver på arbejdspladsen: Kender du skattereglerne?1.12.2025 11:14:07 CET | Pressemeddelelse
Mange arbejdsgivere glæder hvert år deres medarbejdere med en julegave. Men det er vigtigt at være opmærksom på skattereglerne for at undgå en ekstra skatteregning.
Hver femte danske familievirksomhed oplever fald i omsætningen26.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere danske familievirksomheder oplever fald i omsætningen og øget kompleksitet, men de fastholder optimismen og investerer strategisk i fremtiden. Det viser PwC’s Family Business Survey 2025.
Kørselsfradraget stiger i 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skatterådet har besluttet at hæve kørselsfradraget i 2026, og samtidig stiger den skattefri kørselsgodtgørelse i egen bil i 2026. Stigningen i kørselsfradraget giver dog kun en begrænset skattebesparelse for de fleste, vurderer PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum