Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år
3.5.2024 07:00:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse
I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen - både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen - både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’
Der er allerede gået 25 år, siden Kashmir lagde omverdenen ned med det danske rockbands tredje album ’The Good Life’ i 1999. Forsanger og sangskriver Kasper Eistrup viste et højt, internationalt format i sin sangskrivning på numre som ’Mom In Love, Daddy In Space’, ’Graceland’ og ’Lampshade’, som for alvor skaffede Kashmir en dedikeret fanskare samt et hav af priser – for eksempel løb bandet med seks danske Grammy-statuetter for albummet, hvis salgstal i dag ligger over 100.000 eksemplarer.
Til efteråret åbner Danmarks rockmuseum RAGNAROCK i Roskilde dørene til en spotudstilling om netop ’The Good Life’. Allerede fra i dag kan fans sende bidrag til udstillingen som egne minder, fotos og souvenirs fra tiden.
“’The Good Life’ er et fantastisk album, som fortjener at blive taget frem igen og hyldet. Vi ved desuden, at det er et album, som fylder meget i Kashmirs dedikerede fanskare, og vi håber derfor, at så mange som muligt vil være med til at markere albummets betydning ved at sende bidrag ind til os,” siger museumsinspektør på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, Rasmus Rosenørn.
Fra i dag kan man derfor via museets hjemmeside indsende materiale til udstillingen.
”Vi leder efter alle typer materiale. Hvis man kravlede op på scenen i 1999 for at hugge setlisten eller ligefrem var en af de 50 heldige, der nåede at købe vinyl-udgaven i en hånddesignet version, så vil vi meget gerne låne dem og passe godt på dem,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på RAGNAROCK.
Hvordan man sender genstande eller videohilsner ind til udstillingen, fremgår af RAGNAROCK’s hjemmeside på www.museumragnarock.dk.
Planlagt samtidig med bogudgivelse
Efteråret kommer i den grad til at stå i Kashmirs tegn, selvom bandet officielt er i dvale. Den detaljerede historie bag ’The Good Life’ udkommer i bogform som næste udgivelse i portrætserien ’Danske Albums’ fra Forlaget Multivers.
Portrætbogen er skrevet af journalist Karina Edlund Jensen baseret på nye interviews med bandmedlemmerne Kasper Eistrup, Asger Techau og Mads Tunebjerg samt andre involverede i processen herunder producer Jon ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen, der medvirker på albummet.
I 2023 udkom de første fem portrætbøger i serien ’Danske Albums’ om Kim Larsens ’Værsgo’, Anne Linnets ’Marquis de Sade’, Sods’ ’Minutes To Go’, Natasjas ’I Danmark er jeg født’ samt Malk de Koijns ’Sneglzilla’.
Bogen om ’The Good Life’ udkommer i samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK samme dag, som udstillingen åbner - torsdag 12. september 2024.
Kontakter
Rasmus RosenørnMuseumsinspektør og ph.d.ROMU
Tlf:29 42 41 52rasmusr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Links
OM DANMARKS ROCKMUSEUM, RAGNAROCK
Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til udstillinger og arrangementer, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie.
De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE står bag RAGNAROCKS ikoniske bygning, som er placeret i Roskildes kreative bydel Musicon, hvor også Roskilde Festival, Roskilde Festival Højskole og andre stærke kulturinstitutioner har til huse.
Museet er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Bøffens barnebarn udfordrer bananens efterkommere til at gentage ikonisk duel22.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 95 år siden lod en vegetar og en kødspiser pedalerne tale i en dyst om fart, kost og livsfilosofi. Nu efterlyser barnebarnet til den ene af cykelløbets kombattanter efterkommerne til den anden med en udfordring.
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hidtil har man troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt. Men jordskanninger af området, hvor klosteret lå i middelalderen, har afsløret et stort og velbevaret klosteranlæg. Fundet lægger sig i rækken af mange, der fortæller om Roskilde som en central by i middelalderen.
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde29.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb, der inviterer elever i 3.-6. klasse ud i byen for at opleve, undersøge og reflektere over kildernes og vandets betydning før, nu og i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum