Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.

Smagen af julemaden er falmet, og nytårets sprudlende farveshow er deponeret i mindebanken. Og så banker januar på. En lang, mørk ventesal for forårets forjættede lys. Men når nøden er størst, er hjælpen som bekendt nærmest. Fredag den 30. januar trækker Roskilde i festtøjet, når institutionerne langs Kulturstrøget inviterer alle borgere til lysfest. Det årligt tilbagevendende arrangement er en påmindelse om, at lyset kun er sat på pause, og at vi ikke er alene i mørket.
”I sommerperioden er vi meget ude og omgivet af mennesker, som vi bor og lever side om side med. Men det kan vi godt glemme, når det er mørkt og koldt, og vi gemmer os inde i stuerne. I slutningen af januar er det på tide at komme ud og opleve, at vi ikke er alene. De andre er ikke forsvundet i mørket – de er her også stadig,” siger projektleder på Lysfesten, Sif Vincent Brunemark.
Eventyrlige ballettrin og strålende værker
Lysfesten bliver skudt i gang den 30. januar kl. 17 midt i byen med en tale og en helt særlig forestilling: Børne- og teenagedansere fra Ensemble Ballet opfører i lysende led-kostumer en kort opsætning inspireret af H.C. Andersens eventyr Snedronningen, hvor pigen Gerda skal forsøge at redde sin ven Kay fra Snedronningens iskolde klør.
Efter forestillingen skaber fællesskabet en lyslevende bevægelse, når alle inviteres på en smuk strøgtur gennem den oplyste by. Langs Kulturstrøget – fra Domkirken til biblioteket – bliver byen til et lærred for lys, fantasi og fællesskab, når lysværkerne folder sig ud og forvandler gaderne til glødende fortællinger. Her kan man fordybe sig i et mix af kendte lyskunstnere, glimtende gøglere og lokale aktører, der lyser op i bybilledet.
”En af hovedattraktionerne bliver installationer af lyskunstner Maj D, som er til stede med to værker. Blandt andet med værket 'Ildfluerne', der er lavet af genbrugsmaterialer. Op til Lysfesten laver Maj workshops i Kreativt Hus for Børn, hvor børn kan komme og lave deres egne mini-ildfluer. Det er virkelig et scoop, at en stor, anerkendt lyskunstner kommer og laver noget sammen med lokale børn,” fortæller Sif Vincent Brunemark.
Kulturinstitutionerne holder denne aften aftenåbent, så man helt til kl. 21 kan komme ind i varmen og opleve stedernes særlige ånd.
Nøgleord
Kontakter
Sif Vincent BrunemarkKultur, Bibliotek & Idræt, Roskilde Kommune
Tlf:24 52 34 91sifvb@roskilde.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Tlf:24 26 61 72stinebleg@romu.dkBilleder

Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket4.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år12.11.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke28.10.2025 13:05:21 CET | Pressemeddelelse
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
