Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.

Når Lysfesten den 30. januar lyser Kulturstrøget midt i Roskilde op, bliver det med et stort, fælles optog, farvestrålende skumstænger og flotte lysværker langs byens pulserende kulturakse. Kulturstrøget står bag begivenheden – men festen kan kun gennemføres i samarbejde med byens borgere.
Derfor håber arrangørerne, at mange har sat kryds i kalenderen for at være med til at fejre lyset i den mørkeste tid. Festen begynder på Stændertorvet kl. 17 med balletforestilling og derefter åbningstale fra borgmester Tomas Breddam. Herefter vil toner fra Roskilde Garden sætte festen i bevægelse, og alle går i samlet optog langs det smukke, oplyste Kulturstrøg fra Stændertorvet til Bibliotekshaven.
I år er der ikke en forudgående kostume-workshop, så alle er med på lige vilkår – med en farverig LED-skumstav, som man får udleveret af arrangørerne.
”Vi har købt 2.000 skumstænger, så hele optoget bliver et blinkende hav af farver. Det gør det nemt og sikkert for alle at deltage. Vi overvejede fakler med levende ild, men skumstavene er både sjovere og meget mere bæredygtige,” forklarer Sif Vincent Brunemark, projektleder på Lysfesten, og opfordrer til, at man afleverer skumstavene tilbage, så de kan genbruges.
Lysbærere med åbne øjne og ører
Igen i år efterlyser arrangørerne Lysbærere – som John Hansen, der som frivillig har meldt sig til at hjælpe med afviklingen. Der er nemlig brug for øjne og ører på stedet, hvis nogen har brug for hjælp, og for hænder og smil, der kan pege og guide.
”Det kan være at sørge for, at folk ikke kommer for tæt på, hvis der er show med ild. Eller at guide folk, især dem, der kommer udefra og ikke kender Roskilde. Dem viser vi ind i Domkirken, palæet og så videre,” fortæller John Hansen, der har været frivillig lysbærer de seneste tre år.
Mange gør som ham og vender tilbage som Lysbærer år efter år, så han kender en del af de andre frivillige - andre, der som ham gerne vil med til festen, og som også gerne vil give en hånd med.
”Vi nyder Lysfesten hvert år og går rundt og ser på alle værkerne. Det er så spændende og ikke mindst virkelig hyggeligt med al den lyskunst. Jeg meldte mig til med det samme, jeg fik muligheden. Det regner jeg også med, at de andre har gjort,” lyder det fra den erfarne lysbærer.
Alle kan være med, og tilmelding foregår via Kulturstrøgets hjemmeside.
Gør din historie til en del af et lysværk
Kernen i Lysfesten er de smukke lysværker langs Kulturstrøget. Værkerne er lavet af kunstnere og lokale aktører.
Men alle kan sætte præg på ét af de strålende værker. World Wide Words inviterer til workshop i Byens Hus, hvor gæster kan skabe ord og fortællinger, som omdannes til et augmented reality-værk i Rosenhaven ved Palæet.
Workshoppen afholdes 11. december kl. 18-21 i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde. Det er gratis at være med.
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Sif Vincent BrunemarkKultur, Bibliotek & Idræt, Roskilde Kommune
Tlf:24 52 34 91sifvb@roskilde.dkBilleder

Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år12.11.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke28.10.2025 13:05:21 CET | Pressemeddelelse
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Roskilde Domkirke fejrer verdensarven med tre dages kunst og kultur8.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Domkirke kan i år fejre 30-års jubilæum som verdensarv. Det fejres i oktober med ’Forvandling & Verdensarv’ – tre festlige dage med musik, kunst og kultur, både i kirken og i domkirkebyen Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
