76 lynladepunkter på vej ved BAUHAUS’ varehuse
Et nyt samarbejde mellem energiselskabet OK og BAUHAUS skal sikre, at elbilister får nem adgang til lademuligheder ved byggevarehusets parkeringspladser
![](/data/images/public/13559578/13796177/7f19f6bb-c982-453d-82e7-bf86e52b40a1-w_720.jpg)
OK har indgået en aftale med BAUHAUS om etablering og drift af 38 lynladere til elbiler foran 12 af byggevarehusets i alt 19 varehuse i Danmark. Inden udgangen af 2024 forventes de nye ladepunkter at være klar til brug, og sammen vil de to virksomheder desuden arbejde på at afdække mulighederne for de resterende lokationer.
”I samarbejde med BAUHAUS gør vi det nemmere og mere attraktivt at være elbilist, for snart kan kunderne fylde indkøbskurven og få strøm på bilen på samme tid – og lige præcis den mulighed tror vi på er et vigtigt skridt mod at få endnu flere til at vælge elbilen til,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør inden for e-mobilitet.
”Vi er glade for at have landet den her aftale med BAUHAUS, og jeg ser frem til at fortsætte den gode dialog omkring de resterende lokationer,” supplerer Helle Søndergaard, OK’s partner development manager.
En aftale der gavner kunderne
Hos BAUHAUS er der også glæde at spore. Byggevarehusets økonomidirektør, Kim Gravesen, ser frem til, at kunderne kan få glæde af ladestanderne.
"Med den nye aftale bidrager vi til etableringen af vigtig infrastruktur, og det ser vi som en fordel for omstillingen af den danske vognpark. Samtidigt er det en god service til vores kunder, som får mulighed for at oplade deres elbiler, imens de besøger vores varehuse," siger Kim Gravesen.
På de kommende ladestandere er der to ladeudtag, og det betyder, at hver enkel ladestander kan forsyne to ladetrængende elbilister med strøm samtidigt. Aftalen inkluderer således 76 lynladepunkter med en ladeeffekt på op til 120 kW, 240 kW og 400 kW.
Her placeres ladestanderne:
- I første omgang etableres der 38 lynladere med 76 ladeudtag foran 12 varehuse hhv. Gladsaxe, Valby, Kolding, Tilst, Glostrup, Aalborg, Esbjerg, Holbæk, Odense, Roskilde, Sønderborg og Vejle.
- Som en del af aftalen får BAUHAUS desuden etableret ladestandere til sin egen bilflåde.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK vinder udbud i Københavns Kommune - igen14.1.2025 08:18:15 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har afsluttet et nyt udbud af ladestandere til elbiler. Her er energiselskabet OK for tredje gang blandt én af de vindende operatører, der skal styrke infrastrukturen i hovedstadsområdet
Julen koster mange penge – men strømmen er billigere20.12.2024 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
Selvom der er gang i bagning og julestegning – og generelt bare liv og glade dage – i mange danske hjem i julen, er juledagene traditionelt en periode på året, hvor prisen på el er lav
OK udvider med Nordens første svanemærkede kontorbyggeri17.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har vokseværk. Faktisk så meget, at selskabet i det nye år vil tage første spadestik til endnu en tiltrængt udvidelse af hovedkontoret i Viby J. Den nye bygning bliver det første kontorbyggeri i Norden, der opnår Svanemærket
Ny lynladepark på vej i Herlev17.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 forventer OK at åbne en ny ladepark på Herlev Hovedgade, der har kapacitet til at forsyne 12 elbiler med strøm ad gangen
OK og E.ON Drive Infrastructure udvider lademuligheder i stort samarbejde10.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
OK’s app får adgang til mere end 3400 ladepunkter i hele Danmark, særligt i byområder. Det er resultatet af en ny samarbejdsaftale, der netop er trådt i kraft i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum