TEKNIQ Arbejdsgiverne: Ny EU-dom sikrer fair vilkår for erhvervslivet

Del

Ny EU-dom sætter streg under, at der fremover skal fri adgang til de EU-harmoniserede standarder. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det er tiltrængt at få mere fair vilkår for hele erhvervslivet.

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør TEKNIQ Arbejdsgiverne. Foto: Bax Lindhardt/ TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Fremover vil erhvervslivet møde større lighed i adgangen til en række lovkrav – uanset branche. Sådan lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv. I dag, tirsdag den 5. marts, har EU-domstolen afgjort, at EU-harmoniserede standarder skal gøres frit tilgængelige. 

  • Det er en opløftende og vigtig afgørelse, som EU-domstolen har truffet. Nu må vi se, hvad rækkevidden af dommen bliver, men det er på alle måder glædeligt, at domstolen fastslår, at harmoniserede europæiske tekniske standarder skal være gratis og frit tilgængelige for alle, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

Han påpeger det problematiske i, hvordan lovgivningen tidligere har været og de negative konsekvenser, det har haft for erhvervslivet: 

  • Det er uholdbart, at virksomheder i nogle brancher skal betale for at få adgang til de standarder, som er nødvendige for at overholde lovgivningen. Det skaber ulig konkurrence og hæmmer både små og store virksomheders muligheder, siger Troels Blicher Danielsen. 

Organisationen har længe talt for en ændring af netop adgangen til de standarder, der i dag er en del af Dansk Standards forretningsmodel. For problemet er, at virksomhederne i det tekniske erhvervsliv kommer til at betale både for at bidrage til at udvikle standarderne og efterfølgende for at få adgang til dem, mens de brancher, der reguleres via love og bekendtgørelser, får lovkravene stillet gratis til rådighed.  

  • Denne afgørelse er ikke blot et spørgsmål om adgang til information, men et spørgsmål om retfærdighed og lige vilkår for alle virksomheder i Danmark. At kræve betaling for noget, der i bund og grund er en del af lovgivningen, er i vores øjne en klar forskelsbehandling, siger Troels Blicher Danielsen.

Fakta om afgørelsen: 

I 2018 afslog Europa-Kommissionen en begæring fra to organisationer, om aktindsigt i harmoniserede tekniske standarder vedrørende sikkerhedskrav til legetøj. I 2021 tiltrådte Retten dette afslag, men efter appel fastslår Domstolen, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de harmoniserede standarder for sikkerhedskrav til legetøj, som på grund af deres retsvirkninger er en del af EU retten. Derfor ophæver Domstolen Rettens dom og annullerer Kommissionens afgørelse.

Yderligere info, kontakt:

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne / 77424232 / tbd@tekniq.dk

Mads Hagemann Petersen, pressekonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne / 77424255 /mhp@tekniq.dk

Kontakter

Links

Om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye