Ny CEPOS-analyse: Betaler du for meget for at få afhentet dit affald? Se listen her
Rigtig mange danskere betaler unødigt meget for at få hentet deres affald af kommunen, viser ny CEPOS-analyse. Derfor anbefales det at bryde kommunernes affaldsmonopol
![Line Andersen](/data/images/public/90650/13780362/c3f60e31-9727-4e1d-926b-be1277ff7dcd-w_720.jpg)
Husstandene i hele landet kan spare mange penge på kommunernes obligatoriske affaldsordninger, hvis kommunerne var mere effektive. Nogle husstande kan spare helt op til 2.800 kr. årligt, viser ny CEPOS-analyse. Og det er altså ikke småpenge for en familie, ifølge CEPOS-økonom, Line Andersen.
”Det er et unødigt stort beløb, og der er et stort potentiale for besparelser i mange kommuner,” siger Line Andersen, økonom i CEPOS.
Ifølge analysen vil danskerne samlet set kunne spare 2,4 milliarder kroner på afhentning af affald, hvis alle kommunerne gjorde det lige så billigt som de mest effektive sammenlignelige kommuner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig besparelse på 900 kroner pr. husstand.
De store potentialer for besparelser kan skyldes manglende konkurrence på området.
”Problemet er, at kommunerne gennem deres regulatoriske monopol ikke har incitament til at reducere gebyrerne. Derfor er det min klare anbefaling, at konkurrencen styrkes gennem obligatorisk udbud, og at husstandenes benyttelsespligt til de kommunale ordninger ophæves,” siger Line Andersen, økonom i CEPOS.
Det anbefales samtidig at omfatte affaldshåndtering af økonomisk regulering i Forsyningstilsynet og at opgaven sendes systematisk i udbud.
Sådan fungerer det i dag:
- Husstandene har pligt til at bruge kommunernes affaldsordninger og kan altså ikke bare vælge en anden privat udbyder, hvis de er utilfredse
- Kommunerne har lov til at dække udgifterne til affaldshåndtering fuldt ud gennem affaldsgebyret
- Ikke alle kommuner sender opgaven med at tømme skraldespande i udbud for at finde en billigere løsning
- Endeligt er der ikke nogen krav til faste årlige effektiviseringer af affaldsindsamlingen, ligesom der er til for eksempel vandværkerne
Line Andersen kan kontaktes på 22 27 17 21 for uddybende kommentarer.
Se her, om du betaler for meget for at få hentet dit affald.
Nøgleord
Kontakter
Line AndersenØkonomCEPOS
Tlf:22271721line@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Stor ros for at finde 3 mia. kr. i jobcentrene – de bør målrettes lavere skat på arbejde24.6.2024 13:03:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats mener, at der bør laves en gennemgribende reform af den danske beskæftigelsesindsats, som gør systemet billigere, enklere og mere værdigt. Det har CEPOS talt for i årevis
CEPOS om regeringens nye udspil: Ros til regeringen for at gå i den rigtige retning med arveafgiften20.6.2024 10:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til regeringens nye udspil om familieejede virksomheder:
Ny CEPOS-analyse: 60 procent af regelmængden i Danmark udspringer fra EU7.6.2024 12:35:01 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre regler i Danmark kommer via EU - enten direkte gennem EU’s forordninger eller indirekte gennem EU’s direktiver, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Mette Frederiksens lovmølle er med længder den hurtigste siden seneste grundlov5.6.2024 10:31:40 CEST | Pressemeddelelse
Siden grundlovsændringen i 1953 er Mette Frederiksen den statsminister, der med længder har fået gennemført lovgivning hurtigst i Folketinget, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kæmpe kommunale forskelle på folkeskolelæreres sygefravær3.6.2024 09:47:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle mellem kommunerne, når det handler om folkeskolelærernes sygefravær, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum