Kirkens Korshær

Smarteyes og Kirkens Korshær uddeler gratis briller til socialt udsatte

Del

Mange socialt udsatte har ikke råd til briller. Derfor uddeler Smarteyes og Kirkens Korshær gratis briller til socialt udsatte mennesker hele året. Næste brilleuddeling finder sted i Hørsholm den 5. februar.

Synet har vital indflydelse på vores evne til at læse, lære og generelt opleve god livskvalitet. Det er et grundlæggende behov, alle mennesker har. Også hvis man står uden bolig eller på anden måde lever som socialt udsat.

Netop socialt udsatte har ikke altid råd til at prioritere et godt syn. Derfor går de rundt med nedsat syn og de gener, der følger deraf.

Den problemstilling adresserer Smarteyes og Kirkens Korshær med uddeling af gratis briller til socialt udsatte over hele landet. Ordningen har eksisteret i en årrække og gør ifølge chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer, en stor forskel:

”For dem, der kæmper for hvert eneste måltid og en seng at sove i, er briller sjældent en mulig prioritet. Vores brugere er derfor dybt taknemmelige for Smarteyes’ hjælp til at give dem mulighed for at se klart igen.”

I Smarteyes ser man uddelingen som en væsentlig del af ens ansvar for omverdenen. Det forklarer Sarah Pilegaard, der er marketingansvarlig i optikerkæden:

”I Smarteyes arbejder vi hver dag for at give danskerne bedre forudsætninger for at se bedre. Vi er stolte af, at vi i samarbejde med Kirkens Korshær fortsat kan hjælpe mennesker, der måske ikke selv har midler.”

Årets næste brilleuddeling vil finde sted den 5. februar i Hørsholm. Her inviteres brugerne af Kirkens Korshærs varmestue Paradiset i Lyngby til en synstest hos Smarteyes’ optikere. Desuden vil de kunne vælge præcis de briller, de ønsker, helt gratis.

Det forventes, at ca. 600 socialt udsatte vil benytte sig af tilbuddet landet over.

Nøgleord

Kontakter

Hvis du ønsker at deltage i en lokal brilleuddeling, er du velkommen til at tage fat i:

Fundraisingkonsulent i Kirkens Korshær, Jamila Shah, tlf. 23 29 19 98
Marketingansvarlig i Smarteyes, Sarah Pilegaard, tlf. 28 43 60 06

Om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye