Kirkens Korshær

Kirkens Korshær åbner nyindrettet varmestue i Nykøbing Falster

23.2.2024 06:00:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Del

Den 29. februar 2024 slår Kirkens Korshær dørene op for sin nyindrettede varmestue i Nykøbing Falster. Brugerne har deltaget i udformningen, hvor fokus har været at skabe de optimale rammer for det sociale arbejde.

Den nyindrettede varmestue i Nykøbing Falster er en del af projektet ”Fra væresteder til håbssteder”, finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond, den filantropiske forening Realdania og Kirkens Korshær.

Projektet har som ambition at udvikle fremtidens væresteder, så de skaber de bedst mulige rammer for både brugernes trivsel og den socialfaglige indsats, forklarer chef i Kirkens Korshær, Jeanette Bauer:

  • Med projektet er der fokus på, hvordan brugerne kan finde ro, og hvordan basale behov for mad, hvile og et bad kan dækkes på en værdig måde i trygge rammer. Rammerne har også fokus på at understøtte det vigtige relationsarbejde med stedets brugere.

Konkret har man i indretningen af varmestuen i Nykøbing Falster fokuseret på brugen af farver, lys, specialbyggede møbler, bevægelsesmønstre og at skabe plads til, at man kan være fælles om forskellige aktiviteter, men også til at være sig selv.

Hvordan skaber man fremtidens værested?

For at undersøge effekterne af projektet undersøger VIVE konfliktniveau og brugernes trivsel før og efter nyindretningen af værestedet. Formålet er at finde ud af, hvordan man skaber de bedste rammer for mennesker i udsathed

I Nykøbing Falster er den nye varmestue indrettet i eksisterende rammer i samarbejde med brugerne. Jeanette Bauer håber, det kan fungere som inspiration til, hvordan man indretter socialt arbejde i fremtiden:

  • Vi håber, at det nye værested kan gøre en forskel for det vigtige sociale arbejde. Men samtidig ønsker vi at generere ny viden om, hvordan også de fysiske rammer kan gøre en forskel - for eksempel når det kommer til at minimere konflikter.  

Åbningen

På åbningsdagen d. 29. februar 2024 er repræsentanter fra fondene bag projektet, Kirkens Korshær samt brugere til stede.

Arrangementet er åbent for pressen. Tilmelding og spørgsmål til politisk konsulent i Kirkens Korshær Kjartan Andsbjerg på 29 83 97 70 eller ksa@kirkenskorshaer.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye