Kirkens Korshær

Midler til faste stofindtagelsesrum mangler på SSA

Del

Kirkens Korshær er skuffede over, at der ikke er afsat midler til faste stofindtagelsesrum i Danmarks største byer. Organisationen, der driver tre ud af landets fem af slagsen, havde nemlig forventet noget andet efter statsministerens nytårstale.

Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær Kirkens Korshær

I Kirkens Korshær er der ingen tvivl. Der er behov for stofindtagelsesrum i Danmarks største byer. Særligt i Aalborg, Esbjerg og i København. Men økonomien i kommunerne er en stopklods. Derfor havde organisationen håbet på en pulje med SSA-midler til nye, faste stofindtagelsesrum i Danmark.  

Det er ikke sket. Dagens aftale indeholder ikke den pulje, Kirkens Korshær havde ønsket sig. Og det skuffer chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer. 

"Det er nedslående, at der ikke er fundet midler til faste stofindtagelsesrum i Danmarks største byer. Vi oplever, at der på Christiansborg er bred politisk enighed om, at stofindtagelsesrum er vejen frem, når det kommer til at sikre værdighed for stofbrugere. Men økonomien til det udebliver fortsat." 

Statsminister Mette Frederiksen talte ellers varmt om stofindtagelsesrum i sin nytårstale. Året er ved at gå på hæld, men vi kan stadig nå at sikre værdighed og sikkerhed for stofbrugere gennem flere stofindtagelsesrum, mener Jeanette Bauer. 

"Jeg var begejstret for statsministerens ord om vigtigheden af stofindtagelsesrum. Og det gav mig en klar forventning om, at der blev sat handling bag. Det er ikke sket med reserven, så jeg håber, at det betyder, at midlerne kommer direkte på finansloven. Det kan passende være Christiansborgs tidlige julegave til stofbrugere her til lands."

I SSA-aftalen har partierne dog fundet penge til et mobilt stofindtagelsesrum i en by, hvor der er et stofindtagelsesrum i forvejen. Det er en god start, men det dækket ikke behovet, fortæller Jeanette Bauer: 

"Der er behov for faste stofindtagelsesrum i de største byer, hvor der ikke er stofindtagelsesrum i dag. Særligt i fx Aalborg og Esbjerg. Vi ved, behovet er der, og vi ved fra vores 10 års erfaring, at vi redder liv. Det handler også om lighed for loven. Man skal kunne nye den samme tryghed, sikkerhed og hygiejne omkring et stofindtag flere steder i landet."

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Download

Vedhæftede filer

Links

Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye