OK etablerer 70 nye ladepunkter i Aabenraa Kommune
Inden længe vil der komme flere ladepunkter i Aabenraa Kommune. Det skyldes et nyt udbud af ladestandere, som energiselskabet OK har vundet. Aftalen vedrører almindelige- og hurtige ladepunkter

OK skyder det nye år godt i gang med en ny udbudssejr i Aabenraa Kommune. I løbet af 2024 forventer energiselskabet at have etableret i alt 70 nye ladepunkter fordelt på 66 almindelige ladepunkter og fire hurtige ladepunkter.
Siden 2023 har OK samlet set vundet 16 kommunale udbud i Danmark.
"Vi er glade for samarbejdet med Aabenraa Kommune og ser frem til at udvide vores tilstedeværelse i området. Udbuddet giver os nemlig mulighed for at hjælpe endnu flere ladetrængende elbilister med at få strøm på bilen,” siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.
OK-ladepunkterne bliver fordelt på 11 lokationer i Aabenraa, Bylderup-Bov og Padborg. Det bliver bl.a. ved Aabenraa Rådhus, jobcenteret, skoler og andre institutioner.
”I Aabenraa Kommune er vi meget glade for, at vi med udbuddet fik en lang række kvalificerede tilbud ind, som kan være med til at sikre endnu flere el-ladestandere i Aabenraa Kommune,” siger borgmester Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
”Den grønne omstilling er vigtig for os, og med vores geografiske placering tæt på grænsen og motorvejen er flere el-ladestandere vigtige for både borgere, virksomheder og besøgende i kommunen. I vores klimaplan har vi en politisk målsætning om klimavenlige valg af transport, og el-ladestandere er et vigtigt skridt i den ambition.”
Aftalen inkluderer etablering og drift af både offentligt tilgængelige ladepunkter og interne ladepunkter, hvoraf 26 ladepunkter bliver tilgængelige for offentligheden, mens 44 ladepunkter bliver reserveret til kommunens egen elbilsflåde.
Fakta
- Aftalen er en såkaldt koncessionsaftale, og det betyder, at OK etablerer og driver ladepunkterne på de kommunale parkeringsarealer i Aabenraa Kommune.
- I udbuddet er ladestanderne opdelt i 12 delkontrakter. OK har vundet to delkontrakter, som omhandler 70 ladepunkter, hhv. 66 almindelige ladepunkter og fire hurtige ladepunkter.
- Der er tale om almindelige- og hurtige ladestandere, der kan lade med en effekt på op til 11 kW og 75 kW.
- OK forventer at påbegynde etableringen i foråret 2024.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu kommer kulden: Her er den vigtigste viden for elbilister15.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterkulden er på vej, og det har betydning for det stigende antal danskere med elbil. Her kommer en række tips til at komme godt igennem vinteren i elbil.
Danmarks største ladeanlæg til elbiler åbner i landets højeste bygning13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling når endnu en milepæl i Aarhus Kommune. Energiselskabet OK åbner nu Danmarks største ladeanlæg til elbiler i Aarhus' vartegn Lighthouse, der er landets højeste bygning. Borgmester Anders Winnerskjold og rådmand Nikolaj Bang indvier anlægget i dag.
Vintersæsonens første ”dunkelflaute” rammer Danmark: Elpriserne er ekstra høje de næste dage6.11.2025 09:35:05 CET | Pressemeddelelse
Et særligt vejrfænomen rammer Danmark og resten af Europa, og derfor giver det ekstra god mening at holde godt øje med elpriserne de næste dage.
OK vinder stort kommunalt udbud: Hundredvis af nye ladestandere på vej til københavnske elbilister6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I det nye år får københavnerne med elbil adgang til endnu flere lademuligheder. OK har netop indgået en aftale med Københavns Kommune om opsætning af 278 nye ladepunkter fordelt over hele kommunen.
Elpriserne vender: Nu får du mest strøm for pengene om natten28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Disse dage markerer et vendepunkt for hvornår på døgnet, der er flest billige kilowatttimer. Nu er det ikke længere i dagtimerne, men om natten, at der er penge at spare på tøjvask eller opladning af elbilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
