Andelskassen henter strategisk stærk IT-chef

Del

Niels Mørch-Christensen er ny IT-chef i Andelskassen. Han kommer fra en stilling som Head of group IT og IT business systems i møbelproduktionsvirksomheden Tvilum.

Niels Mørch-Christensen er ny IT-chef i Andelskassen
Niels Mørch-Christensen er ny IT-chef i Andelskassen

Som IT-chef er Niels Mørch-Christensen ansvarlig for Andelskassens IT-afdeling og bankens IT-systemer. Han kommer derfor også til at tegne bankens fortsatte retning for IT-sikkerhed og digitalisering i en tid, hvor samfund og lovgivning stiller større og flere krav.

”I en tværgående organisation som Andelskassen er der mange interessenter at have øje for. Samtidig skal vi på bedste vis bruge de digitale muligheder, vi har, inden for de rammer, der er sat af lovgivningen og med respekt for samfundet. Det gælder både i forhold til ESG, GDPR, cybersikkerhed, digitale løsninger for kunderne og de ansatte mv. Så det er et spændende felt at arbejde i,” fortæller Niels.

Niels kommer med solid erfaring fra både trading- og produktionsvirksomheder og har senest været Head of group IT og IT business systems i møbelproduktionsvirksomheden Tvilum, der ligger i Fårvang mellem Viborg og Aarhus. Arbejdet med cybersikkerhed, digitale strategier, udviklingsmuligheder og daglig drift er derfor blot nogle af de mange områder inden for IT, som Niels har arbejdet med.

”Jeg har fokus på at være en stærk kapacitet, der understøtter forretningens vækst. Jeg har stor erfaring i at skabe og nå strategiske mål i samarbejde med kolleger og ledelse, så vi sikrer, at kunder og kolleger har de rigtige værktøjer. Derudover har jeg arbejdet meget med cybersikkerhed – et område, som er fundamental for at kunne fungere som virksomhed i dag. Samtidig er det vigtigt for mig, at vores digitale indsatser er bæredygtige og omhandler både klima og miljø, men også sociale og ledelsesmæssige forhold,” siger Niels.

Med skiftet til Andelskassen har Niels også skiftet industri. Flere familiemedlemmer har arbejdet inden for den finansielle sektor, så branchen har altid været tæt på, og Niels glæder sig over at være landet i Andelskassen.

”I Andelskassen arbejder vi ud fra et mindset om, at alle har brug for gode relationer. Og selvom jeg arbejder inden for IT og digitalisering, så handler alt om mennesker og at skabe gode relationer for at lykkes. Det ligger i min DNA at arbejde strategisk med tekniske projekter og at skabe forandringsledelse, og det glæder jeg mig til at bidrage med.”

Niels bor privat i Støvring sammen med sin hustru og deres to børn på 15 og 12 år. I fritiden kan Niels lide at lave god mad, rejse og mødes med venner og familie. Han holder sig opdateret inden for nye teknologier, digitalisering, AI, organisation og ledelse, og han finder også gerne tid til at deltage som aktiv rådgiver i virksomheder, som frivillig i bestyrelsesarbejde og at indgå i børnenes aktiviteter i det lokale foreningsliv.

Kontakter

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye