Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller henter ny markedsdirektør til teknikforretningen

Del

Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, har ansat Kristian Andersen som ny Senior Director med ansvar for marked-/indkøbsfunktionen. Kristian Andersen kommer med mere end 20 års erfaring i teknisk engroshandel. 

Kristian Andersen er ny Senior Director med ansvar for marked-/indkøbsfunktionen hos Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller.
Kristian Andersen er ny Senior Director med ansvar for marked-/indkøbsfunktionen hos Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller.

Kristian Andersen (48) bliver ny Senior Director med ansvar for marked-/indkøbsfunktionen hos Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller A/S. Her skal han stå i spidsen for yderligere udvikling af den strategisk vigtige funktion.

Kristian Andersen kommer senest fra en stilling som interim vicedirektør hos elektronik-specialgrossisten HIN A/S og før det en rolle som Group CEO for trading-koncernen Dangaard Group A/S.

Han kommer til Lemvigh-Müller med et indgående kendskab til virksomhedens markeder og organisation. Fra 2008 til 2019 havde Kristian Andersen således ansvaret for cirka 160 Lemvigh-Müller-medarbejdere indenfor bl.a. operationelt indkøb, HSEQ og sourcing. Desuden er han bestyrelsesformand for Lemvigh-Müller-datterselskaberne Elworks A/S og G. Funder A/S.

Indgående kendskab til Lemvigh-Müller – og nye perspektiver 
Lemvigh-Müllers CEO, Christian Søgaard-Christensen, glæder sig over, at det er lykkedes at rekruttere en kandidat med helt centrale kvalifikationer og forudsætninger for jobbet som Senior Director for teknikforretningen.

”Kristian Andersen kommer med en dyb indsigt i vores branche, og han er kendt for et meget højt fagligt niveau. Ud over at forstå Lemvigh-Müllers forretning i detaljer har han brugt de seneste år på at lære vores branche endnu bedre at kende som underleverandør. Det betyder, at han allerede nu bidrager med nye perspektiver på forretningen,” siger Christian Søgaard-Christensen. 

Stortrives med udviklingsopgaver
Kristian Andersen ser frem til at sætte sin mangefacetterede baggrund i spil i sin nye rolle hos Lemvigh-Müller.

”Jeg stortrives med strategiske udviklingsopgaver inden for flere områder, og det er der optimale muligheder for i Lemvigh-Müllers organisation. Vi har et solidt økonomisk fundament, høje ambitioner og en engageret og motiveret medarbejderstab. Jeg ser frem til at gøre mit bedste for at optimere resultaterne yderligere,” siger han.

Kristian Andersen bor i Vejle med sin hustru og parrets to børn.

 

Kontakter

Om Lemvigh-Müller A/S

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye