Fors A/S

Kommende varmepumpe i Jyderup reducerer gasforbruget i fjernvarmen med over 90 procent

Del

Fors A/S opfører en eldrevet varmepumpe på fjernvarmeanlægget i Jyderup. Det betyder mere klimavenlig varme, da varmepumpen kommer til at reducere gasforbruget med 94 procent.

På fjernvarmeanlægget i Jyderup kan vi snart se frem til at skrue gevaldigt ned for gassen. I foråret begynder opførelsen af en ny eldrevet varmepumpe på anlægget, som forventes færdigbygget inden udgangen af 2024 og fuldt idriftsat i begyndelsen af 2025. Den 20. december 2023 er der underskrevet kontrakt med Krebs A/S, som Fors A/S har valgt som totalentreprenør.

”Varmepumpen betyder mere klimavenlig varme for kunderne i Jyderup – en klar prioritet for os. Derudover er den et vigtigt skridt i omlægningen af varmeforsyningen,” siger produktionsdirektør i Fors A/S Henrik Correll.

Varmepumpen kommer til at kunne dække ca. 78 procent af det samlede varmebehov på anlægget, mens solvarmen dækker ca. 16 procent. Fors A/S kommer forventeligt fortsat til at anvende gas som supplement på anlægget ved meget koldt vejr, da varmeforbruget her kan stige til et niveau, hvor varmepumpen kan få svært ved at dække forbruget.

Kontakter

Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation

Tlf:51841446mrh@fors.dk

Om Fors A/S

Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.

Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.

Følg pressemeddelelser fra Fors A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fors A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye