Akademikerne

Akademikerne: Bevar SU’en – alt andet er generationstyveri

Del

Regeringens udspil om at skære et helt år af SU’en er både ungdomsfjendsk og dårlig forretning for Danmark. Men værst af alt er det socialt skævt og vil særligt ramme unge fra ikke-akademiske hjem. Akademikerne, der repræsenterer ca. 500.000 lønmodtagere, kalder det en fattig vision at være den generation, der tilbyder vores unge dårligere vilkår for uddannelse.

Regeringen har opsagt det gældende SU-forlig for at kunne gennemtvinge ønsket om at skære et år af SU’en med henblik på at opnå et øget arbejdsudbud på 4.600 fuldtidspersoner. Konkret betyder det, at SU-klipperammen reduceres fra 70 SU-klip til 58 SU-klip.

Akademikernes formand kalder det en fattig vision og et generationstyveri:

Med SU-forringelserne står de unge endnu en gang med regningen for regeringens tunnelsyn i reformpolitikken. Alt for meget handler om arbejdsudbud, og alt for lidt om kvalitet og investeringer i fremtiden. I min optik er regeringen slået ind på en alt for fattig og uambitiøs vej for Danmark, der betyder, at vores børn faktisk stilles ringere med potentielt store konsekvenser for den enkelte og samfundet i fremtiden,” siger Lisbeth Lintz.

I modsætning til regeringens fortælling viser undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at SU-forringelserne særligt kan risikere at ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem.  Hver fjerde studerende fortryder sit første uddannelsesvalg og dropper ud inden for de førte to år, og særligt studerende med ufaglært og faglært forældrebaggrund har signifikant større risiko for at droppe ud end studerende med akademikerforældre. EVA’s analyse understøttes af ny analyse fra Akademikerne, der viser, at 72 pct. af de studerende, der benytter det fleksible SU-år, kommer fra ikke-akademiske hjem.

”Investeringer i uddannelse og mennesker er kerneværdier i det danske velfærdssamfund, men også formlen bag Danmarks succes. Uanset social baggrund har alle mulighed for at tage en uddannelse og søge de udfordringer, der motiverer en. Her spiller SU’en en enormt vigtig rolle. Derfor er det ikke bare velfærdssamfundets arvesølv, regeringen kaster i grams; det er også hamrende asocialt. I min bog er det uhørt at bortforklare det med et ønske om at skaffe mere arbejdsudbud,” siger Lisbeth Lintz.

Tal fra EVA viser, at to ud af tre studerende, der falder fra en uddannelse, påbegynder en ny inden for tre år. Her hjælper SU’en netop til, at frafald bliver til omvalg. Analyse fra Akademikerne viser i tråd hermed, at det helt overvejende er studieskiftere, der bruger det fleksible SU-år. Studerende, der ikke skifter uddannelse, bruger kun 9 ugers ekstra SU mens studieskiftere bruger 114 ugers ekstra SU.

Tilbage i 2016 indførte regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse et uddannelsesloft. Allerede i 2017 blev det fjernet, fordi det skabte utryghed, mistrivsel og unødigt pres på de studerende.

Med de kommende SU-forringelser frygter Akademikernes formand, at regeringen skaber et nyt uddannelsesloft:

”Man får jo lyst til at udbryde ’gå aldrig tilbage til en fuser’. Men det er, hvad regeringen gør ved at skære et år af SU’en. I praksis skyder regeringen et nyt uddannelsesloft ind, som vil betyde, at flere falder fra uddannelsessystemet, fordi de aldrig får lavet et studieskifte. De unge kommer under endnu mere pres med større usikkerhed og mistrivsel til følge. De skal nemlig ikke blot skynde sig at blive færdige. De skal også vælge rigtigt i første forsøg. Stop med at slå på de unge og bevar SU’en, siger Lisbeth Lintz.

Kontakter

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.

Hovedorganisationen Akademikerne er vokset med 50 pct. på 10 år11.4.2024 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse

Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye