Akademikerne

OK24: Akademikernes hovedkrav er at sikre reallønnen

Del

Akademikerne, der repræsenterer ca. 90.000 akademikere i staten, vil med deres krav til OK24 sikre reallønnen, der de seneste år er massivt udhulet på grund af høj inflation. Akademikerne går desuden til forhandlingerne med krav der skal sikre et mere fleksibelt arbejdsliv samt at merarbejdsreglerne nytænkes.

De statslige medarbejdere starter Ok-forhandlinger med et lønefterslæb fra den forrige periode på mere end 9 pct.  Dertil kommer de næste to års udvikling, som også skal indregnes. Det er derfor et afgørende krav fra Akademikerne til forhandlingerne, at reallønnen sikres.

”Vores medlemmer i den offentlige sektor er mere end 20 pct. i løn bag deres kolleger i tilsvarende job på det private arbejdsmarked. Som den eneste grupper. Det viste lønstrukturkomiteen meget tydeligt. Det sammenholdt med, at vi har et massivt reallønsefterslæb gør, at vi går til forhandlingerne med et krav om som minimum at sikre reallønnen. Det gør vi velvidende, at der er tale om store lønstigninger i tal/procent”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

OK-forhandlingerne skal samtidig resultere i, at problemerne med merarbejdsreglerne bliver løst. De statsansatte akademikeres arbejdstid ligger gennemsnitligt over de aftalte 37 timer, som er forudsat i overenskomsten. Derfor er det nødvendigt at se på merarbejdsreglerne i et andet lys, end da de oprindeligt blev indført. Konkret er der behov for, at de ansatte kan afspadsere merarbejdet i hele dage for at sikre restitutionen, og så skal merarbejdsreglerne gælde for alle vores grupper.

Akademiker-grupperne arbejder fuldtid. Faktisk mere end det. Det jeg kalder fuldtid+. Vi kender rent faktisk ikke til nogen opgørelse, der viser en gennemsnitlig arbejdstid på kun 37 timer, hvilket ellers er, hvad der er aftalt. Derfor skal vi naturligvis sikre, at merarbejdsreglerne fungerer efter hensigten og bliver bedre”, Lisbeth Lintz.

Akademikerne ønsker også for alvor at starte samtalen om fremtidens arbejdsmarked op. Flere og flere udtrykker ønsker om et mere fleksibelt arbejdsliv. Et første skridt kunne være en ny opsparingskonto, der giver medarbejderen mulighed for i højere grad selv at planlægge sit arbejdsliv.

”Vi indbetaler efterhånden pr. automatik temmelig meget i pension. Vi vil hellere give medlemmerne mulighed for selv at vælge, hvordan de sidste par procenter skal bruges. Vores forslag er at lave en opsparingskonto. Kontoen kan fx bruges til selvbetalt efteruddannelse, ulønnet forældreorlov eller orlov mellem jobs. Det vil samtidig også give mulighed for mere fleksibilitet over et helt arbejdsliv, hvis det er det, den enkelte i en periode ønsker”, siger Lisbeth Lintz.

Kontakter

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.

Hovedorganisationen Akademikerne er vokset med 50 pct. på 10 år11.4.2024 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse

Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye