Dansk Metal: Ny europapolitisk aftale er godt nyt for industriens ansatte

Del

Den nye aftale styrker muligheden for gode industriarbejdspladser på det europæiske kontinent.

Fredag har et bredt politisk flertal i Folketinget vedtaget en ny europapolitisk aftale. Den seneste aftale er fra 2008, og verden ser fundamentalt anderledes ud i dag end dengang. Derfor har fagforeningen Dansk Metal ad flere omgange peget på behovet for at forny den europapolitiske aftale. Der er flere gode elementer i aftalen.

”Vi går op i, at Danmark forbliver et produktionsland – og at Europa forbliver et produktionskontinent. Så der også i fremtiden er gode industriarbejdspladser på kontinentet. Derfor er det sød musik i vores ører, at vi i Europa blandt andet skal mindske vores afhængighed af kritiske råstoffer og teknologi udefra. Det er noget, vi i Dansk Metal har efterlyst i lang tid,” siger EU-chef Johan Moesgaard Andersen.

Aftalen åbner også for en udvidelse af EU, men slår samtidig fast, at Danmark ikke skal arbejde for traktatændringer.

”Læser vi i EU-traktaterne, har man historisk forsøgt at beskytte for eksempel den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet på forskellig vis. Vi er brændende tilhængere af, at den beskyttelse er så stærk som mulig. Det bliver en vigtig opgave for danske EU-politikere i fremtiden at sørge for, at den danske aftalemodel ikke kommer under pres”, siger Johan Moesgaard Andersen.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye