Kirppu ApS

Gavekortet til tusindvis af lækre loppefund kan nu købes online

Del

En oplagt sidste-øjebliks-gave er for mange et gavekort, og i Kirppu Loppesupermarked kan man nu for første gang købe et gavekort til deres butikker online. Administrerende direktør Morten Bøjland fortæller, at der er flere grunde til, at det kommer ud netop nu.

Kirppu-gavekortet til tusindvis af lækre loppefund.
Kirppu-gavekortet til tusindvis af lækre loppefund. Kirppu Danmark ApS Kirppu Danmark ApS

Med under en uge til jul, gælder det om at være kreativ med de sidste julegaveindkøb, for lige pludselig siger kalenderen d. 23. december, og så er det sidste chance. For mange er gavekortet løsningen, når de allersidste gaver skal købes – det er både nemt og samtidig en gave, der glæder de fleste.

Et online gavekort til tusindvis af loppefund

I Kirppu Loppesupermarked er et gavekort til kæden ikke noget nyt, men indtil for nylig har man kun kunnet købe gavekortet i kædens fysiske butikker. Men da interessen for at give et gavekort til genbrug har været stødt stigende de senere år, har Kirppu nu opdateret sin hjemmeside, så gavekortet også kan købes online.

"For os har det næste naturlige skridt været at gøre det muligt at købe gavekortet online, fordi efterspørgslen er steget så markant. Vi kan se, at samtidig med at interessen for at shoppe genbrug, og særligt som gaveidé, er blevet mere populær, er det også blevet mere oplagt at købe et gavekort, som modtageren skal shoppe for i en af vores butikker. Her i den travle juletid vil det hjælpe mange, at man kan bestille det online og få det tilsendt, så man ikke behøver tage ned i butikken for at få det." fortæller administrerende direktør Morten Bøjland.

Tallene afslører om nogen også en stigende interesse for køb af Kirppus gavekort. Hvis man sammenligner salget af gavekort i julemåneden sidste år med samme tid i år, er det steget med 51%.

Fordelene ved at købe et gavekort

Selvom der kan være en kærlig tanke bag at give et gavekort, kan det nemt komme til at føles som en upersonlig gave. Men der er faktisk mange fordele at komme efter med et gavekort, og køber man et til Kirppu Loppesupermarked kan det glæde på en helt særlig måde, fortæller Morten Bøjland:

"Et gavekort til Kirppu er på mange måder en personlig gave, som der kan være kærlige tanker bag. Først og fremmest kan man give gavekortet en til, man ved, elsker at kigge efter brugte sager og finde helt unikke ting til sig selv og hjemmet. Dernæst er brugte varer selvsagt billigere end nye, så selvom man får et gavekort på fx kun 100 kr., så kan man få rigtig gode og mange ting til få penge. Derfor vil det være oplagt at give et gavekort til genbrug til en, der fx mangler ting til boligen, men ikke har råd. Som kronen på værket er et gavekort til genbrug også en gave for miljøet, fordi det mindsker nyproduktionen af nye varer – og det er da et dejligt budskab at sende med i gaven." 

En af de kunder, der har valgt at give et gavekort i julegave er Leon. Han er leder og stifter af et opholdssted for børn og unge, og han været forbi Kirppu Nykøbing Falster for at købe 7 gavekort på 100 kr. stykket:

"Både de ansatte og ungerne elsker genbrug og at komme i Kirppu. Vi køber ofte ting fra genbrug for at spare penge og gøre noget godt for miljøet. Derfor synes jeg, at de alle skulle have et gavekort til Kirppu i adventsgave." 

Det kan for nogen godt være en barriere for at købe julegaven brugt, at den ikke kan byttes, og måske tør man ikke helt satse på, at det man finder er det rigtige. Her er gavekortet også et oplagt valg, fordi modtageren selv kan vælge gaven - og endda mellem tusindvis af forskellige, unikke varer. Morten Bøjland tilføjer:

"Det er ikke et tilfælde, at vi kalder os et supermarked – for her er jo unægteligt lidt af hvert, og der er mange hylder at kigge igennem. Men det skaber også muligheden for at man kan finde nærmest alt – og hvem vil ikke gerne have et gavekort til det?"

Man kan købe et gavekort til Kirppu Loppesupermarked i en af deres 25 butikker eller online på deres hjemmeside http://kirppu.dk. Gavekortet vil herefter blive sendt hjem til privatadressen.

Kontakter

Billeder

Morten Bøjlund
Administrerende direktør Morten Bøjland fortæller, at et gavekort til genbrug glæder på en helt særlig måde.
Download
Gavekortet til Kirppu Loppesupermarked kan nu købes online.
Gavekortet til Kirppu Loppesupermarked kan nu købes online.
Download
I Kirppu Loppesupermarkeds butikker kan private sælge deres brugte ting og sager.
I Kirppu Loppesupermarkeds butikker kan private sælge deres brugte ting og sager.
Download

Links

Kirppu Loppesupermarked

Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer. 

Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, og fordelt over hele landet har vi i dag 25 butikker. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark – og forhåbentligt også i udlandet. 

Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der for ni år siden introducerede danskerne for loppesupermarkedskonceptet. Den første Kirppu-butik åbnede på Frejasvej i Hillerød i august 2014, og butik nr. 25 åbnede i Viborg d. 30. september (2023). 

Læs mere om Kirppu  her 

Fakta: 

  • Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for ideen 
  • Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 210 mio. kr. 
  • Butikkerne er typisk mellem 900-1500 m2 
  • Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014 
  • Kirppu Loppesupermarked beskæftiger 350 mennesker på tværs af butikkerne og HQ. 
  • Kæden er landsdækkende og har 25 butikker, der ligger i Hillerød, Ringsted, Næstved, Slagelse, Herlev, Holstebro, Herning, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Roskilde, Dalum, Nykøbing Falster, Sønderborg, Holbæk, Aalborg, Hjørring, Horsens, Tilst, Søborg, Glostrup, Valby, Fredericia, Køge og Viborg (pr. 30/9). 

Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye