DTU ansætter medlem af Det Etiske Råd som ny dekan
DTU har ansat Christine Nellemann som ny dekan med ansvar for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling, samt DTU’s internationale strategiske samarbejde.

Christine Nellemann kommer fra en stilling som institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet, som hun har stået i spidsen for siden 2014. Instituttet leverer forskningsbaseret rådgivning på højeste niveau til nationale og internationale myndigheder og virksomheder og forsker i sund, sikker og bæredygtig mad, der skal sikre fremtidens velfærd. Derudover har hun siden foråret 2023 været medlem af Det Etiske Råd.
DTU’s rektor, Anders Bjarklev, glæder sig over ansættelsen:
”Vi har længe gjort os tanker om at oprette en ny stilling som dekan med fokus på bæredygtighed og diversitet, hvilket ligger helt i tråd med vores strategi om at udvikle teknologier for bæredygtig forandring. Christine Nellemann har stor erfaring fra universitetsverdenen og har et meget stærkt internationalt og nationalt netværk. Ud over hendes viden inden for life science og fødevarer, så har hun en opnået en bredde og ekspertise gennem sit arbejde i forskellige bestyrelser og Det Etiske Råd, der gør, at hun er et rigtig stærkt kort til at løfte den her opgave,” siger han.
Tydeligere bæredygtighedsfokus
Med stillingen som dekan med fokus på diversitet, internationalisering og bæredygtighed styrker DTU udviklingen af universitetet som en attraktiv og mangfoldig samarbejdspartner og arbejdsplads.
Bæredygtighed er allerede en integrereret del af DTU’s uddannelser og forskning, men med ansættelsen af Christine Nellemann gøres det fokus endnu tydeligere og kommer bredere ud. Det understøtter DTU’s mål om at være førende inden for forskning og udvikling af bæredygtige løsninger.
Som dekan får Christine Nellemann også til opgave at fremme diversitet, lighed og inklusion, som er vigtige forudsætninger for, at DTU kan få alle talenter i spil og dermed indfri ambitionen om at udføre banebrydende forskning og undervisning på højeste niveau. DTU skal opleves som et universitet med plads til alle, der kan og vil. Derudover taler det ind i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling om mindre ulighed og ligestilling mellem kønnene.
Christine Nellemann får også ansvaret for at indgå nye internationale strategiske samarbejdsalliancer og partnerskaber.
På tværs af fagligheder
”DTU er et fantastisk universitet, som i årtier har arbejdet med udvikling af teknologi og bæredygtige løsninger. Som dekan vil jeg gerne bidrage til, at vi arbejder mere på tværs af faglighederne med bæredygtighed. For nogle af de udfordringer, vi står over for, er større end ét institut eller én faglighed kan klare alene,” siger Christine Nellemann.
Christine Nellemann er uddannet humanbiolog og ph.d. fra Københavns Universitet og har været ansat på DTU Fødevareinstituttet siden 1999, hvor hun bl.a. har forsket i effekter af hormonforstyrrende stoffer og alternativer til dyreforsøg. De seneste ni år har hun været institutdirektør. Christine Nellemann er desuden medlem af Det Etiske Råd, hvor hun bidrager med sin erfaring i brugen af bio- og genteknologier inden for sundhed, natur og fødevarer.
Christine Nellemann tiltræder stillingen som dekan den 1. januar 2024. I stillingen som institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet konstitueres Tine Rask Licht, der i dag er viceinstitutdirektør.
Blå bog - Christine Nellemann
- Født 1971
- Uddannet cand.scient. i humanbiologi (Københavns Universitet 1997), ph.d. i medicin (Københavns Universitet 2000), Executive MBA i teknologi- og innovationsledelse (DTU 2011)
- Forsker på DTU Fødevareinstituttet i 1999
- Institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet i 2014
- Medlem af Det Etiske Råd, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og European Food Safety Authority Advisory Forum
- Bestyrelsesmedlem i Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og tidligere bestyrelsesmedlem i Danmarks 3R-Center, Food and Biocluster Denmark samt Tænketanken mod Madspild og Fødevaretab
- Pr. 1. januar 2024 DTU’s Dekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling samt internationale samarbejder
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektor
Tlf:45 25 10 00dtu-rektor@adm.dtu.dkChristine NellemannDekan for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling samt internationale samarbejderDTU
Tlf:41 58 45 10clne@food.dtu.dkDTU - Danmarks tekniske universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
”Det er det vilde vesten”: Ny rapport viser store problemer med kommunale døgntilbud2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er enorm forskel på kvaliteten og ofte er der ikke styr på medicinen i de midlertidige døgnophold, som ældre og skrøbelige borgere ofte henvises til, når de udskrives fra hospitalet. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne og derfor håber forskerne bag ny rapport, at der rettes op på det, når der forhandles om de nye sundhedsråd.
Biogødning baseret på svampe og bakterier skal gøre den globale fødevareproduktion både bæredygtig og billig2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, internationalt forskningsinitiativ skal gøre op med vores afhængighed af kunstgødning og samtidig hjælpe bioteknologiindustrier på vej i det globale syd. Initiative for Biofertilizer Innovation and Science (IBIS) er støttet med samlet 215 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og Gates Foundation.
Anerkendt forsker med internationalt udsyn i spidsen for nyt bioteknologisk initiativ26.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hollandske professor Luuk van der Wielen er ansat som direktør for det nye bioteknologiske initiativ på DTU: ’Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition’, BRIGHT. Samtidig er han udnævnt som professor i bæredygtig bio-økonomisk udvikling.
DTU rykker frem på ranglister over verdens bedste universiteter20.6.2025 11:16:55 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang på to internationalt anerkendte ranglister afspejler DTU’s strategiske indsats for at styrke sin internationale synlighed og forskningsmæssige gennemslagskraft.
Ny institutdirektør på DTU Kemiteknik17.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anne Ladegaard Skov vil have fokus på at få forskningsidéer ud og gøre gavn i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum