DTU rykker frem på ranglister over verdens bedste universiteter
Fremgang på to internationalt anerkendte ranglister afspejler DTU’s strategiske indsats for at styrke sin internationale synlighed og forskningsmæssige gennemslagskraft.

I denne uge blev to universitetsranglister offentliggjort, som på hver sin måde vurderer, hvordan universiteter verden over løfter deres opgave.
På ranglisten QS World University Rankings, som omfatter 1500 universiteter, går DTU to pladser frem og er nu placeret som nummer 107.
På U.S. News Best Global Universities Rankings, som omfatter 2250 universiteter, går DTU seks pladser frem, og er nu placeret som nummer 178.
“Det er glædeligt, at DTU fastholder sin stærke position på to anerkendte universitetsranglister – og endda går lidt frem. Det vidner om den stabile og målrettede indsats vi har gjort for at styrke vores internationale profil og forskningsmæssige gennemslagskraft,” siger prorektor Christine Nellemann.
De to ranglister lægger forskellige vurderinger til grund for, hvordan de rangerer de enkelte universiteter. QS World University Rankings lægger især vægt på akademisk omdømme, arbejdsgiveres vurdering og fordelingen mellem undervisere og studerende. Best Global Universities Rankings fra U.S. News fokuserer derimod mere på forskningspræstationer som publikationer, citationer og internationalt samarbejde.
Fokus på omdømme
Fremgangen til nummer 107 på QS World University Rankings 2026, hvor DTU i øvrigt er placeret som nummer 42 i Europa og nummer to i Danmark, skyldes markante forbedringer i flere centrale indikatorer, herunder antal internationale forskere, hvor DTU får topkarakter og en global placering som nummer 52.
Der er også fremskridt inden for andelen af internationale studerende, akademisk omdømme og hvordan kandidater klarer sig efter endt uddannelse. På trods af et mindre fald i fordelingen mellem undervisere og studerende samt citationer pr. forsker, ligger DTU fortsat blandt de 100 bedste universiteter i verden på disse områder.
Fokus på forskning
På Best Global Universities Rankings går DTU to pladser frem blandt de europæiske universiteter på ranglisten, og er nu nummer 64 i Europa, mens en position som nummer 3 i Danmark fastholdes. Denne fremgang i den globale og europæiske rangering afspejler en stabil og bred præstation på tværs af forskningsindikatorer, hvor DTU især markerer sig inden for områder som marin- og ferskvandsbiologi, bioteknologi/anvendt mikrobiologi, bæredygtig teknologi og energi.
”DTU placerer sig fortsat blandt de førende tekniske universiteter i Europa, og vi ser særligt gode resultater inden for områder som bæredygtighed, energi og bioteknologi, hvor vi bidrager med viden og løsninger til nogle af de største globale udfordringer,” siger Christine Nellemann.
Om DTU og universitetsranglister
DTU følger en række anerkendte ranglister og arbejder strategisk med indikatorer som forskning, internationalt udsyn og akademisk omdømme.
Ranglisterne bygger på forskellige metoder og datakilder, og DTU anvender dem som ét blandt flere redskaber til at styrke kvalitet og international synlighed.
Nøgleord
Kontakter
Christine NellemannProrektorDTU
Tlf:41 58 45 10DTU-prorektor@dtu.dkFølg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Flot stigning i ansøgninger om uddannelse på DTU5.7.2025 16:03:05 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgninger om uddannelse på DTU stiger med 2%. Rekordmange kvote 1-ansøgninger har en DTU-uddannelse som førsteprioritet.
Dansk kvanteforskning får styrket førerposition4.7.2025 15:26:12 CEST | Pressemeddelelse
DTU: Innovationsfonden booster dansk kvanteforskning med store investeringer i nye kvanteprojekter.
”Det er det vilde vesten”: Ny rapport viser store problemer med kommunale døgntilbud2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er enorm forskel på kvaliteten og ofte er der ikke styr på medicinen i de midlertidige døgnophold, som ældre og skrøbelige borgere ofte henvises til, når de udskrives fra hospitalet. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne og derfor håber forskerne bag ny rapport, at der rettes op på det, når der forhandles om de nye sundhedsråd.
Biogødning baseret på svampe og bakterier skal gøre den globale fødevareproduktion både bæredygtig og billig2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, internationalt forskningsinitiativ skal gøre op med vores afhængighed af kunstgødning og samtidig hjælpe bioteknologiindustrier på vej i det globale syd. Initiative for Biofertilizer Innovation and Science (IBIS) er støttet med samlet 215 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og Gates Foundation.
Anerkendt forsker med internationalt udsyn i spidsen for nyt bioteknologisk initiativ26.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hollandske professor Luuk van der Wielen er ansat som direktør for det nye bioteknologiske initiativ på DTU: ’Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition’, BRIGHT. Samtidig er han udnævnt som professor i bæredygtig bio-økonomisk udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum