Dansk Metal

Udtalelse om situationen i Tesla

Del

Der er i øjeblikket en del omtale i medierne af svenske IF Metalls konflikt mod Tesla. I den forbindelse udtaler Dansk Metals næstformand René Nielsen:

”Tesla skal selvfølgelig ikke have mulighed for at omgå de konfliktværktøjer, de har i Sverige ved at sende deres biler igennem Danmark til Sverige. Derfor bakker vi fuldt ud op om 3F’s sympatikonflikt på transportområdet.

Det er et problem, at der er selskaber, som kommer til Danmark for at drive virksomhed, men som samtidigt modsætter sig, at der skal være overenskomster. Det undergraver den danske model – og på lang sigt er det jo en trussel mod vores løn- og arbejdsvilkår i Danmark.

Vi har fuldstændig den samme problematik i Danmark med Tesla, som de har i Sverige. I Dansk Metal havde vi gerne set, at vi lavede en fælles nordisk koordinering for at lægge et så stort pres på Tesla som muligt. Vi har haft dialog med både IF Metall i Sverige og IG Metall i Tyskland.

Svenskerne har startet konflikten med Tesla, og det har vi fuld sympati for. Vi følger det, der sker i Sverige, meget tæt, og vi presser på for, at Tesla skal tegne overenskomst på sine værksteder i Danmark. Vi er lige nu i gang med at undersøge mulighederne for, hvilke skridt vi eventuelt kan tage i Danmark, hvis de ikke vil tegne overenskomst. Vi gør forarbejdet grundigt, så det er helt inden for skiven af den danske model.

Det er en længere proces at tegne en overenskomst, som kræver dialog med både virksomheden og vores medlemmer”.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye