Øg værdiskabelsen ved strategiske frasalg af selskaber eller aktiviteter
Virksomheder, som anvender en proaktiv review-proces af deres selskaber/aktiviteter og tager stilling til frasalg, øger deres værdiskabelse. Alligevel får de færreste virksomheder gjort dette. Det viser en ny undersøgelse om porteføljetilpasning og strategiske frasalg fra PwC.

PwC’s globale analyse ’The power of portfolio renewal and the value in divestitures’, som er baseret på +2.500 respondenter og flere interviews med ledere og bestyrelsesmedlemmer, viser, at virksomheder øger deres værdiskabelse ved at foretage frasalg af selskaber/aktiviteter, som ikke længere passer i den samlede strategi.
Analysen viser således en medianstigning på 3,8 % i aktiekursen for virksomheder umiddelbart efter offentliggørelsen af et frasalg, og 25 % af disse virksomheder oplever en stigning på +10 %.
“PwC’s analyse fremlægger værdien af porteføljereviews, og hvordan strategiske frasalg kan være et godt værktøj til at skabe ‘shareholder value’. Der er nemlig en meget høj sandsynlighed (99,5 %) for en positiv 'shareholder value', når en virksomhed kan demonstrere tre centrale egenskaber: Proaktivitet, frasalg i DNA’et og effektiv eksekvering af frasalg. Alligevel er det de færreste virksomheder, der opfylder disse egenskaber,” fortæller Jan Hetland, partner og leder af Deals-forretningen i PwC.
Få har en struktureret review-proces på plads
Analysen viser en klar sammenhæng mellem den tidsmæssige udstrækning af eksekveringen af et salg og aktionærafkastet. Alligevel peger analysen på, at blot 14 % af virksomhederne opfylder de tre centrale egenskaber: Og kun 39 % af respondenterne rapporterer, at deres virksomhed har en struktureret review-proces på plads.
“Virksomhederne forsøger ofte at løse problemerne i porteføljeselskaberne frem for at frasælge, hvilket i de fleste tilfælde fører til en uændret eller dårligere ‘shareholder value’,” fortæller Jan Hetland Møller og henviser til, at 57 % af respondenterne i analysen angiver, at det pågældende porteføljeselskabs ‘performance’ forværredes eller forblev den samme.
Undersøgelsen viser desuden, at 75 % af respondenterne i analysen oplever forsinkelser i eksekveringen af et frasalg.
“At have de rette kompetencer ift. frasalg/separation - herunder fokus på styring af proces, fastholdelse af talent og begrænsning af ‘stranded cost’ - er vigtigt for at optimere værdiskabelse ved frasalg,” understreger Jan Hetland Møller.
Flere opkøb end frasalg
Analysen peger på, at ikke alle virksomheder omfavner frasalg i deres strategi, og generelt opkøbes der i langt højere grad end der frasælges. Nye tal viser, at S&P 500-virksomheder opkøbte 4,4 gange så meget, som de frasolgte. Dette er en stigning fra 3,7 ift. den foregående femårsperiode.
“Der er flere årsåger til, at værdien i porteføljetilpasning overses ved frasalg. Analysen peger bl.a. på, at ledelsens incitaments- og kompensationsordninger kan motivere til at undgå frasalg, ligesom ledelsen kan have status quo-bias og en forandringsmodvilje,” forklarer Jan Hetland Møller og fortsætter:
“Derudover kan ledelsen frygte for signalværdien ved et frasalg - eller såkaldt ‘loss of face’, eller ledelsen kan have en overconfidence'-bias, som kan medføre, at man overvurderer sandsynligheden for en ‘turn around’ af en dårlig præsterende del af virksomheden.”
De tre centrale egenskaber, der kan sikre en positiv shareholder value:
Proaktivitet: En proaktiv tilgang til porteføljestyring forøger sandsynligheden for at levere et positivt afkast til aktionærerne med op til to gange.
Frasalg i DNA’et: Virksomheder, der har frasalg integreret i deres DNA, er toenhalv gange mere tilbøjelige til i sidste ende at gennemføre et frasalg.
Effektiv eksekvering af frasalg: Når først beslutningen om et frasalg er truffet, viser analysen, at en effektiv eksekvering har positiv indvirkning på ‘shareholder value’.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Du kan stadig nå at få glæde af skattebesparelse, men du skal slå til nu15.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke længe til, at de nye skattesatser træder i kraft. Det betyder, at du skal ændre din pensionsindbetaling nu for at sikre dig en skattebesparelse. PwC’s skatteekspert guider til, hvem der kan opnå en skattebesparelse, og hvordan du kan optimere besparelsen.
Ny dom sætter fokus på forældrekøb: Risiko for skattemæssige konsekvenser ved overdragelse til børn11.7.2025 08:10:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny byretsdom føjer sig til rækken af sager, hvor skattemyndighederne har underkendt salgsprisen ved overdragelse af en forældrekøbslejlighed til et barn. Dommen understreger vigtigheden af at tænke sig grundigt om – og søge rådgivning – før man overdrager en bolig i familien.
PwC advarer: Sommeren er højsæson for direktørsvindel10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren er over os, udnytter kriminelle årstiden til at slå til med sofistikeret direktørsvindel. Ifølge PwC er phishing, e-mailkompromittering og brug af deepfakes blandt den mest udbredte form for kriminalitet – og det kan koste virksomheder dyrt.
Hackere holder ikke ferie, bare fordi du gør: Sådan kan virksomheder beskytte sig7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemmere at bryde ind, når der ikke er nogen hjemme – det gælder både dit hjem og dine digitale enheder. PwC’s ekspert i cybersikkerhed opfordrer virksomheder til at genopfriske de gode råd til cybersikkerhed inden sommerferien.
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum