Tønder Kommune

Tønder Kommune har ansat leder af Tønder Ungdomsskole

Del

Tønder Kommune har ansat Jacob Michelsen som leder af Tønder Ungdomsskole. Med en baggrund inden for ledelse og en stærk passion for børn og unges trivsel og faglige udvikling ser kommunen frem til, at Jacob Michelsen tiltræder på ungdomsskolen.

Jacob Michelsen bringer flere års ledererfaring med sig, når han fra årsskiftet bliver leder af Tønder Ungdomsskole. Jacob Michelsen har både været ansat i folkeskoler og ungdomsskoler, og senest har han været leder af Højmarkskolens Specialcenter i Holsted.

Jacob Michelsen har en ambitiøs tilgang til børn, unges og medarbejdernes udvikling. Han ønsker at stå i spidsen for en ungdomsskole i Tønder Kommune, der er præget af fællesskab og et udviklingsorienteret arbejdsmiljø.

Han er især engageret i at skabe deltagelsesmuligheder for alle, og hans erfaring med at arbejde med børn og unge på kanten af systemet viser hans dedikation til at bringe enkeltpersoner tilbage på sporet. Jacob Michelsen har tidligere haft succes med innovative undervisningsmetoder og projektbaseret læring.

Som en del af sit ledelsesstiltag har Jacob Michelsen arbejdet med styrkepædagogik og implementeret tiltag som stærke arbejdsfællesskaber for at skabe et positivt og udviklende arbejdsmiljø.

Jacob Michelsen ser frem til sin nye roller som ungdomsskoleleder.

”Jeg glæder mig, og ser frem til arbejde i en lærende organisation, hvor der er højt til loftet. Særligt forventer jeg mig meget af at fastholde og videreudvikle en stærk kultur med klare værdier, som i sidste ende kommer børn, unge og voksne til gavn i hele Tønder Kommune.", siger Jacob Michelsen.


Ungdomsskolen varetager blandt andet hele kommunens 10. klassetilbud, voksenspecialundervisning, tale/høre/syns-opgaven, specialundervisning af unge, drift af kommunens STU tilbud (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) samt den traditionelle ungdomsskoledel med fritidsundervisning for eksempel til knallertkørekort, rejseaktivitet og drift af ungdomsklubber.

Jacob Michelsen kommer til at være øverste leder for fem afdelingsledere, en viceungdomsskoleleder, cirka 80 fastansatte lærere, kontormedarbejdere og SSP samt omkring 30 fritidsundervisere.

Tønder Kommune ser frem til at byde Jacob Michelsen velkommen som leder af Tønder Ungdomsskole.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Klogere på klima: Tønder Kommune giver dig og din familie chancen for et grønnere liv22.4.2024 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Kommune tilbyder nu 56 familier en chance for at blive klogere på, hvordan man lever mere bæredygtigt og hvordan hverdagsvalg påvirker vores miljø. Deltagerne får specialiseret viden og værktøjer til at træffe bæredygtige valg, der ikke kun gavner miljøet, men også forbedrer livskvaliteten for dem selv og deres samfund. Projektet er støttet af den nationale Landdistriktspulje og er en del af kommunens plan for at mindske CO2-udslippet inden 2030. Hvad får du og din familie ud af at deltage? Lær, hvordan man lever bæredygtigt Mød andre familier, der også gerne vil være mere miljøvenlige Kom med til sjove arrangementer, der lærer jer om alt fra grøn transport til, hvordan man sparer på energien Få en plan med konkrete ideer til, hvad I kan gøre anderledes i hverdagen Mulighed for at sætte bæredygtighed på dagsordenen i jeres lokalområde Alle kan være med "Vi håber at se mange forskellige slags familier i projektet. Lige fra enlige, over familier til bedsteforældre eller bofællessk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye