Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse tager til COP28

Del

De to første uger af december finder FN’s klimakonference COP28 sted i De Forenede Arabiske Emirater. Fire klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse drager derfor til Dubai for at presse magthaverne til at tage ansvar samt være en modvægt til fossilindustriens lobbyister.

Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivister på COP27 i 2022. Fra venstre: Halfdan Skadborg, Selma de Montgomery, Mette Susgaard og Elise Sydendal.
Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivister på COP27 i 2022. Fra venstre: Halfdan Skadborg, Selma de Montgomery, Mette Susgaard og Elise Sydendal.

D. 28. november tager de fire aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse Theresa Lund Andersen, Elise Sydendal, Selma de Montgomery og Salam El Youssef til klimakonferencen COP28 i Dubai. De udtaler, at der er tre primære årsager til at deres deltagelse på COP’en er vigtigt. For det første mener de, at verdens magthavere skal holdes til  ansvar for at levere højere CO2-reduktioner, klimabistand og finansiering til at dække tab og skader. For det andet ønsker de at stå i solidaritet med klimaaktivister fra det globale syd, der lever på frontlinjerne af klimakrisen. For det tredje understreger de, at det er vigtigt at være en modvægt til de mange lobbyister fra fossilindustrien, der deltager på COP28. Aktivisterne udtrykker, at dette er særligt vigtigt i år, da formandskabet varetages af de Arabiske Emiraterm - et land med stærke interesser i og repræsentation fra olieindustrien.

Et centralt forhandlingsspor på COP28 vil være Global Stocktake, der skal opgøre, hvor langt verden er kommet med emissionsreduktionerne og udpege, hvilke værktøjer medlemsstaterne skal tage i brug for at håndtere klimakrisen.

Klimaaktivist Theresa Lund Andersen lægger vægt på, at udfasning af fossile brændsler er et åbenlyst og altafgørende værktøj, som medlemsstaterne skal tage i brug:

“Vi skal rette op på årtiers forhaling i FN’s klimaforhandlinger og sikre, at COP28 lander en aftale om udfasning af alle fossile brændsler. Samtidig skal finanssektorens pengestrøm til fossile projekter forbydes omgående.”

Endvidere vil forhandlingerne om klimabistand og midler til at dække tab og skader efter klimakatastrofer være på dagsordenen til dette års COP. I denne sammenhæng udtaler klimaaktivist Salam El Youssef: 

“Danmark skal både betale sin klimafinansiering uden skumle smuthuller og kæmpe for, at der kommer penge til Tab og Skader nu. Det er klimaretfærdighed.”

På et mere grundlæggnde plan kritiserer klimaaktivisterne magthaverne på COP’en for at have misforstået, at den grønne omstilling kun kan opnås gennem økonomisk vækst i BNP: De mener, at udvikling for lande i det globale nord handler om meget andet end øget materiel rigdom.

Den vigtigste opgave for Danmark på COP’en er at redefinere “udvikling”. Udvikling i et rigt, overforbrugende land handler ikke om at blive rigere. I et udviklet land viser man, hvordan vi kan leve gode, meningsfulde liv med lavt ressource- og CO2- aftryk. Det har vi på ingen måde i Danmark, og vi lever derfor i et såkaldt “udviklingsland”,” udtaler klimaaktivist Elise Sydendal.

Sidst, men ikke mindst, lægger aktivisterne vægt på, at det er vigtigt, at ungdommen har en stemme i den politik, som er så afgørende for den unges generations fremtid. 

“Ingen politik om os, uden os. Vi tager til COP, så magthaverne kan stå ansigt til ansigt med den generation, som betaler prisen for den manglende handling,” udtaler klimaaktivist Selma de Montgomery.

Vil du i kontakt med de unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, så send en mail på enten elisesydendal@gmail.com eller selma@demontgomery.dk.

For at få opdateringer undervejs de næste to uger kan man især følge med på aktivisternes privatprofiler på instagram og twitter - og derudover også på bevægelsens instagram @dengroenneungdomsbevaegelse og @dgub.cop28 eller bevægelsens X @DenGroenneUng.

Kontakter

Billeder

Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivister på COP27 i 2022. Fra venstre: Halfdan Skadborg, Selma de Montgomery, Mette Susgaard og Elise Sydendal.
Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivister på COP27 i 2022. Fra venstre: Halfdan Skadborg, Selma de Montgomery, Mette Susgaard og Elise Sydendal.
Download

Links

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse udgiver håbefuldt landbrugsmanifest: “Midt i den polariserede debat vil vi snakke om alt det, vi har at vinde”21.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse lancerer i dag deres bud på, hvordan det danske landbrug skal fremtidssikres. Bogen “Levedygtigt Landbrug” kommer med bevægelsens visioner om og løsningsforslag til, hvordan vi kan lave en grøn omstilling af landbruget, som både er økonomisk og socialt retfærdig for landmænd, de fremtidige generationer samt naturen og alle dens arter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye