Aktivister trodser restriktioner og laver til aktion på COP28
9.12.2023 20:06:11 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
På trods af rekordstramme restriktioner på årets COP formåede aktivister fra bl.a. Den Grønne Ungdomsbevægelse i dag at stable en aktion på benene inde på COP’en.

Klimaaktivister fra Fridays For Future Tyskland, Fridays for Future Østrig og Den Grønne Ungdomsbevægelse stod sammen for at kræve et øjeblikkeligt stop for alle pengestrømme mod fossile projekter.
"Lige nu hælder banker, pensionsselskaber og hele stater milliarder af kroner ind i den fossile sektor. Penge fra det globale nord finansierer klimakatastrofe i det globale syd. Vi er som europæiske aktivister gået sammen på tværs af landegrænser for at kræve et stop for finansiering af fossile brændsler," siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Aktivisterne har forskellige krav til deres respektive regeringer, men den samme sag: Ikke en eneste krone skal gå til virksomheder, der investerer i nye fossile projekter.
"Vi kræver, at alle danske banker og pensionsselskaber trækker deres investeringer ud af fossile virksomheder. Danmark skal stoppe pengeinstitutterne fra at investere milliarder af danskernes penge i klimakollaps. Det skal de gøre ved at vedtage et forbud mod udlån til og investeringer i fossile brændsler,” siger Elise Sydendal, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
De tyske aktivister støtter entusiastisk op omkring det danske budskab og sætter også fokus på, at den tyske regering skal flytte penge fra den fossile sektor til klimahandling:
“Som et af de lande, der er mest ansvarlig for klimakrisen, skal Tyskland stoppe med at finansiere fossile projekter. På COP28 kræver vi, at vores regering investerer 100 milliarder euro i klimahandling i stedet for at skubbe milliarder ind i subsidier til fossile brændsler. Kun på den måde kan vi tage deres løfte om en udfasning af fossile brændsler seriøst,“ siger Clara Duvigneau fra Fridays for Future Tyskland.
FFF Østrig slutter sig bag budskabet fra deres nordlige naboer og understreger, at teknologi ikke kan erstatte en fuldstændig udfasning af fossile brændsler
"Østrigs regering hævder at være fortaler for klimahandling, men det er blot et skuespil. Finansministeren gemmer sig bag dyre, ikke-afprøvede teknologier, som ikke kan erstatte en fuldstændig udfasning af fossile brændstoffer. Videnskaben er klar: Vi skal stoppe med at afbrænde fossile brændsler, så vi skal stoppe med at finansiere fossile brændsler," forlanger Klara König fra Fridays For Future Østrig.
Billeder

Links
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Klimaskibet vender tilbage til Folkemødet: Flere unge skal opleve, at demokratiet også er deres11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet 2026 åbner i Allinge, lægger Den Grønne Ungdombevægelses “Klimaskib” igen til kaj som en af de største platforme for unge stemmer på mødet. Over 70 vindblæste aktivister har taget togten over Øresund, og vil efter eget udsagn udfordre lobbyisternes magt til demokratiets fest.
Ny rapport afslører, at Mærsk fragter ammunition til Israel - på trods af gentagen benægtelse9.6.2026 15:41:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse af fragtbreve afslører, at Mærsk har leveret kuglekerner, bombelegemer og morterkomponenter til våbenproducenten Elbit Systems i Israel. Aktivister tager konsekvensen og indkalder til aktionsuge
Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag3.6.2026 08:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften. Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer. “Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”. - Da
Lige nu: Aktivister blokerer Mærsks hovedkvarter i København13.5.2026 07:43:16 CEST | Pressemeddelelse
I protest mod Mærsks fragt af våben til Israel blokerer hundrede aktivister lige nu Mærsks hovedkvarter i København. De beskylder det danske shippingfirma for ulovlig transport af våbendele og for at mørklægge deres destruktive rolle i globale forsyningskæder
No future uden Fridays For Future14.4.2026 10:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelever vil igen strejke for klimaet, efter at Fridays For Future officielt genopstår i dag kl. 16 med deres første møde på Store Kongensgade 40C. I en verden i opbrud og kaos træder fremtidens generation til og viser os vejen til en grønnere og fredligere fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum