DOF BirdLife

DOF BirdLife glæder sig over nye anbefalinger fra Biodiversitetsrådet

Del

Der er fyldt med guldkorn til regeringen i Biodiversitetsrådets nye årsrapport, mener DOF BirdLife.

Der er håb for, at vi kan vende tabet af biodiversitet, hvis regeringen følger anbefalingerne fra Biodiversitetsrådets årsrapport, der netop er præsenteret i dag.

Det drejer sig ikke mindst om anbefalingerne til en kommende biodiversitetslov og konkrete mål om beskyttelse og genopretning af naturen i Danmark.

DOF BirdLife glæder sig særligt over, at Biodiversitetsrådet deler foreningens holdning til aktiviteter i strengt beskyttet natur, siger Hans Meltofte, der er DOF BirdLifes medlem af Dialogforum for Biodiversitet.

- Strengt beskyttet natur bliver den mest vidtgående beskyttelse, naturen kan få. En beskyttelse som ingen dele af den danske natur har nydt hidtil. Derfor er vi i DOF BirdLife helt enige med Biodiversitetsrådet i, at jagt og fiskeri selvfølgelig ikke hører til i de områder, hvor naturen skal have den allerbedste beskyttelse til gavn for vores mest sårbare arter. Det er vi selvfølgelig meget glade for, siger Hans Meltofte.

I forlængelse heraf mener DOF BirdLife ligesom andre grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg, at der tillige bør etableres refugier for særligt følsomme ynglefugle indenfor de strengt beskyttede områder, hvor adgang ikke er tilladt i dele af eller hele året, så for eksempel den sky sorte stork får en chance for at vende tilbage som dansk ynglefugl.

DOF BirdLife har sammen med 18 grønne organisationer udsendt en fælles reaktion på Biodiversitetsrådets årsrapport. Læs hele reaktionen her.

Kontakter

Hans MeltofteFormand for Naturpolitisk UdvalgDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark

Tlf:29 88 92 78

Om Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.

Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye