EU vil lade lærker, viber og agerhøns i stikken
20.3.2024 11:35:18 CET | DOF BirdLife | Nyhed
Kravet om, at 4 procent af landbrugsjorden skal lægges brak til gavn for fugle, flora og fauna, foreslås nu droppet af EU-kommissionen. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife kalder det et voldsomt tilbageslag for naturen og et grønnere landbrug, hvis forslaget bliver ført ud i livet.

Sidste forårs spirende optimisme på vegne af den hårdt trængte natur i agerlandet er blevet vendt til dyb pessimisme blandt de grønne organisationer, der vejrede morgenluft, da EU i foråret 2023 besluttede at kræve fire procent af landbrugsjorden braklagt som betingelse for at give landbrugsstøtte.
EU-kommissionen har foreslået at droppe kravet om brak i en ny landbrugspakke, der er lagt frem i kølvandet af de mange demonstrationer, som landmænd i særligt Frankrig og Tyskland har lavet de senere måneder.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife kalder forslaget en bombe under bestræbelserne på at skabe et grønnere og mere bæredygtigt landbrug med større biodiversitet.
"Det er uhyrligt, bagstræberisk og tåkrummende pinagtigt, at man nu vil opgive kravet om braklægning af sølle fire procent af det dyrkede areal til gavn for insekter, fugle, flora og fauna", siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
Bombe under grønne tankegange
"Kommissionens bombe under de grønne bestræbelser kommer paradoksalt nok samtidig med offentliggørelsen af de vellykkede resultater af et samarbejde mellem ni bornholmske landmænd og lokale kræfter i DOF, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Landbrug & Fødevarer om fremme af agerlandets fugle som sanglærke, vibe og agerhøne. I DOF har vi lavet en guide, der i praksis viser, hvordan man kan etablere fire procent brak til størst mulig gavn for fugle og naturindhold. Denne guide bygger langt hen ad vejen på kravet om brak for at få del i EU's landbrugsstøtteordninger, men nu er mulighederne med et snuptag revet væk. Vi kan kun på det kraftigste opfordre til, at den danske regering og de danske EU-parlamentarikere i den kommende proces arbejder på at fastholde kravet om fire procent brak som et minimum for at opretholde EU's landbrugsstøtte", siger formanden for DOF BirdLife.
Egon Østergaard kalder det en hån mod EU's skatteydere, at EU-kommissionen har valgt at gennemtrumfe tilbagerulningen af de grønne hensigter i brakordningen uden offentlige demokratiske høringer.
"EU's landbrugsstøtte stammer fra skatteydernes lommer. De skatteydere, der troede, at deres penge gik til en grønnere omstilling af landbrugsproduktionen, må føle sig snydt. De må nu se, at EU lægger op til en fortsat intensivering af landbrugsdriften og dermed et øget tab af natur. Det er virkelig uhyrligt", siger Egon Østergaard.
Landbrugsstyrelsen opgjorde i 2023 det samlede mulige brakareal til 99.400 hektar. Det svarer cirka til størrelsen af Bornholm og Mors i Limfjorden lagt sammen. Og det skete ifølge Københavns Universitet (KU) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der laver en årlig oversigt over landbrugets økonomi, vel at mærke uden negative konsekvenser for erhvervet.
Den omtalte DOF-guide til fuglevenlig brak kan ses her:
https://www.dof.dk/images/fakta_om_fugle/DOF_guide_til_fuglevenlig_brak_high.pdf
Resultaterne af samarbejdsprojektet på Bornholm kan ses her:
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkHenrik WejdlingLandbrugsgruppen i DOF BirdLife
Tlf:51 26 90 56Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:33 28 38 00Links
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Nyt forbud mod blyhagl er stor sejr for fuglene9.10.2026 11:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er stort fremskridt for både Europas fugleliv og miljøet generelt, at bly nu bliver forbudt i hagl i hele EU. Forbuddet er resultatet af mange års arbejde fra DOF BirdLife og BirdLife International
Ny app gør efterårsferien til et fugleeventyr8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem siger pip-pip udenfor vinduet? I DOF BirdLifes nye Børnenes Fugleunivers og fuglespil kan børn spille, lytte, quizze og komme tættere på fuglene – oplagt som aktivitet i efterårsferien.
DOF BirdLife håber, at naturministeren vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling om stop for udsætning af gråænder30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For tre år siden indgik DOF BirdLife sammen med øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet et forlig om udsætninger, hvori man anbefalede den daværende miljøminister at stoppe udsætning af gråænder til jagt og stramme kontrollen med udsætning af fasaner. Intet er sket siden. DOF BirdLife’s formand efterlyser snarlig handling
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
Træt af egeprocessionsspindere? Lad fuglene gøre arbejdet11.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Småfugle som mejser kan være en effektiv bekæmper af egeprocessionsspinderens larver. Opsætning af redekasser til fuglene er en langt bedre vej at gå end for eksempel træfældning, mener DOF BirdLife.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum