Lemvigh-Müller A/S

Ny kædechef skal udvikle Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker

Del

Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, har ansat Bo Velling-Theisen som ny kædechef med ansvar for at videreudvikle virksomhedens 23 håndværkerbutikker. Første opgraderede butik åbner snart.

Bo Velling-Theisen er ny kædechef for stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker.
Bo Velling-Theisen er ny kædechef for stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker.

Bo Velling-Theisen har solid erfaring i udvikling af værdiskabende forretningskoncepter til krævende kunder i en tekniksektor i konstant og hastig udvikling. De seneste seks år har han som CMO/CDO i Brødrene Dahl haft ansvaret for forretningsudvikling, markedsføring, e-commerce samt digital udvikling.

Butikker som digitalt bindeled
Det gør ham til den ideelle drivkraft i en udvikling, hvor Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker spiller en stadig vigtigere rolle som bindeled mellem kunderne og nye digitale services og salg, mener Mikkel Lohmann Davidsen, Senior Sales Director hos Lemvigh-Müller.

”Vi oplever større og større forventninger til, hvad en håndværkerbutik skal kunne. Dem kommer vi i møde med blandt andet flagskibsbutikker med mere kundevenlige miljøer, større vareudvalg og bedre overskuelighed. Bos store erfaring og indsigt er stærke kort i forhold til både at drive og udvikle Lemvigh-Müllers butikker – og være med til at tage dem videre på den digitale rejse,” siger Mikkel Lohmann Davidsen.

Butikker og digitale kanaler i samspil
Bo Velling-Theisen ser frem til at sætte sin erfaring i spil hos Lemvigh-Müller:

”Fysiske håndværkerbutikker er helt afgørende i forhold til at udvikle og vedligeholde vores relationer med kunderne. De skal fungere i et tæt samspil med de digitale kanaler, og derfor er vi allerede godt i gang med at styrke og udvikle båndene yderligere. Det glæder jeg mig til at arbejde videre med,” siger han.

Ny flagskibsbutik centralt i København
Den første vigtige opgave for Bo Velling-Theisen bliver åbningen af Lemvigh-Müllers nye, store butik i København. Den nye håndværkerbutik på mere end 1.000 kvadratmeter byder blandt andet på en central placering og gratis parkering under tag. Og selvfølgelig et stort sortiment i el, vvs, værktøj og tekniske artikler – det hele med professionel rådgivning fra erfarent personale. Den nye butik slår dørene op 4. december 2023 på A.C. Meyers Vænge 190, 2450 København SV.

Privat bor Bo i Hørsholm med sin hustru og deres to teenagesønner. Fritiden bruger han på bl.a. cykling, løb og fitness.

Kontakter

Om Lemvigh-Müller A/S

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye