Danske Regioner: Der er behov for ét samlet ansvar for sundhedsvæsenet

Fremskridtene har været mange og store, og hospitalerne behandler i dag 260.000 flere patienter om året end for bare 10 år siden.  Men udviklingen er ikke langtidsholdbar. Hospitalerne kan ikke på sigt levere behandling i det tempo, som samfundet producerer sygdom.

Derfor er der brug for, at udviklingen i sundhedsvæsenet uden for hospitalerne kommer op i et helt andet tempo end i dag. Udviklingen i de nære sundhedstilbud har været forsømt - alt det, der skulle holde os raske længst muligt, forebygge forværring af sygdom, få os på højkant igen efter længerevarende sygdomsforløb og gøre det tæt på eller helt hjemme hos borgeren. Det skyldes ikke mindst sektoropdeling og dårlige incitamenter, mener Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Vi har indrettet sundhedsvæsenet på en måde, hvor hver sektor fokuserer på hver deres del af ”leverancekæden” i stedet for på helheden. Og for patienterne betyder det, at de kan opleve et sundhedsvæsen, som ikke hænger ret godt sammen. Vi mangler én samlet motor, som kan drive udviklingen af det nære sundhedsvæsen frem. Der er brug for, at vi samler ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted, siger Anders Kühnau.

Fælles interesse i forebyggelse

Forudsætningerne for at skabe én samlet motor i sundhedsvæsenet er for det første, at alle sundhedsopgaver og de facto sundhedsopgaver i serviceloven samles under sundhedsloven. I dag er sundhedsområdet opdelt i flere forskellige love, og det skaber barrierer for de ansatte, som ikke kan dele data, økonomi eller ansvar.

Derudover er det nødvendigt, at ansvaret og økonomien for hele sundhedsvæsenet samles under én og samme aktør. På den måde kan man sikre stærke incitamenter til at fokusere mere på forebyggelse og på at undgå unødvendige indlæggelser, som dels har økonomiske omkostninger for samfundet, og som i særdeleshed kan være en svær belastning for den enkelte patient.

Sundhedsvæsenet er jo til for borgerne. Derfor bør systemet også dele interessen i investere i forebyggende indsatser og undgå unødvendige indlæggelser. Det er i de systemer, hvor én aktør har det økonomiske ansvar for både den forebyggende og for den specialiserede del af behandlingen, at vi ser de bedste resultater internationalt. Både i forhold til at sikre sammenhæng for borgerne og i forhold til at udnytte de samlede ressourcer på den smarteste måde, siger Anders Kühnau.

Regionerne har forudsætningerne for samlet ansvar

Regionerne har igennem tiden taget en række skridt for at styrke de nære sundhedstilbud. Det gælder f.eks. ordningerne om 72 timers behandlingsansvar, specialistrådgivning til praktiserende læger, udkørende paramedicinere, udgående psykiatriske tilbud, internetbaseret psykologbehandling samt sundhedstjek på bosteder og hjemmebehandling.

Og Anders Kühnau mener, at regionerne på grund af balancen mellem tilstrækkelig kapacitet, specialisering og demokratisk nærhed til borgerne har gode forudsætninger for at løfte det samlede ansvar for sundheden i Danmark. Men princippet om et samlet ansvar og budget er vigtigt for sundhedsvæsenet fremtid, uanset om der sker justeringer i den nuværende regionsmodel.

- Vi har fra Danske Regioners bestyrelse opstillet fem centrale principper, som vi mener er afgørende for en for en sundhedsreform. Men der findes flere måder at organisere sig på inden for de principper, og kæden af ydelser, som skal samles under ét ansvar og budget, kan også både være kortere eller længere.

Til syvende og sidst er det afgørende, at opgaven ligger der, hvor incitamentet til at sikre tidlige forebyggende indsatser er størst. Det afgørende må være: Hvordan løser vi opgaven bedst muligt for borgerne? Det er dem, vi driver sundhedsvæsen for, siger Anders Kühnau.

FAKTA:

Danske Regioner mener, at en reform af sundhedsstrukturen bør tage udgangspunkt i følgende principper:

En sundhedsreform skal:

1. Sikre et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, så borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen

2. Sikre et sundhedsvæsen, der har kapacitet og incitament til at drive udviklingen af de nære og forebyggende sundhedstilbud og modvirke geografisk og social ulighed i sundhed

3. Sikre høj kvalitet i udredning og behandling i hele sundhedsvæsenet

4. Sikre en decentral struktur med direkte folkevalgt ledelse af sundhedsvæsenet

5. Begrænse bureaukrati og spild